Intens træningskamp mellem NordicBet Ligaens tophold
30.01.2025 14:30
Dagens træningskamp gav måske en lille forsmag på forårssæsonen, da der udspillede sig et tæt opgør mellem NordicBet Ligaens to tophold, FC Fredericia og OB. Kampen endte 1-1, og Bjørn Paulsen stod for stribernes enlige scoring.
Preseaon forsætter, og i dag gik turen kun lige over Lillebæltsbroen, hvor modstanderen var mod FC Fredericia.
Den kolde vind kunne mærkes på kunstgræsbanen, hvilket fik det til at føles endnu koldere for tilskuerne. Kunstbanen var placeret lidt væk fra det hele, så der var ingen læ at finde. Det stoppede dog ikke en fodboldinteresseret pige, som valgte at se kampen i en hoodie og et par bukser.
Hun kunne desuden glæde sig over, at der inden kampstart var udsigt til drengenes omklædningsrum, da de startende elleve var nødt til at skifte til dagens hvide kamptrøjer på sidelinjen, mens Fredericia stod klar på banen sammen med dommerne og ventede.
Kampen startede, og Gustav Grubbe, som fyldte 22år i denne uge, bar anførebåndet om armen.
Martin Hansen startede på kassen for første gang i år, og det betød også, at man kampen igennem kunne høre hans gejst og instruktioner fra den ene målende.
Efter små tyve minutter bragte Anders Dall hjemmeholdet foran, efter han modtog bolden fra et gennembrud i deres venstre side.
Men det stoppede ikke stribernes kampgejst, og kort tid efter fik Yaya Bojang - der i dagens anledning spillede venstreback - en chance. Målet kom ikke, men han fik derimod en flot klapsalve, der var større end ved hjemmeholdets scoring.
Regnen kom og gik flere gange under de første 45 minutter, hvilket også betød, at en lille regnbue kom frem.
Kort inden pause fik vi tilkæmpet os et hjørnespark, som Nicholas Mickelson tog sig af. Han slog bolden indover i en lige linje til Bjørn Paulsen, der steg til vejrs og kraftfuldt headede bolden i kassen til pausestillingen 1-1.
I anden halvleg skiftede vi ni mand, mens kun Nikolaj Juul-Sandberg og Martin Hansen blev på banen, og Gustav Grubbe overlod anførerbindet til Tom Trybull.
Chancerne mål fortsatte, og efter et godt opspil fra Nikolaj Juul Sandberg, fik Don Deedson en flot chance, men han måtte se skuddet afvist af stolpen.
Startopstilling første halvleg:
Martin Hansen - Nicholas Mickelson, Bjørn Paulsen, James Gomez, Yaya Bojang - Gustav Grubbe, Max Ejdum, Nickolaj Juul-Sandberg, William Martin - Elias Hansborg-Sørensen, Markus Jensen
Startopstilling anden halvleg:
Martin Hansen - Marus McCoy, Julius Berthel Askou Harvey, Mihajlo Ivančević, Adam Sørensen - Tom Trybull, Leeroy Owusu, Nikolaj Juul-Sandberg, Johannes Selvén - Don Deedson, Luca Kjerrumgaard.