Der venter en aften med action, passion og tusindvis af stribede fans

04.08.2025 11:09

Mandag den 11. august kl. 19.00 byder vi Randers FC op til dans på Nature Energy Park. Her venter endnu en elektrisk fodboldaften i Odense – og det hele begynder på tribunerne.

Cheftræner Alexander Zorniger har tændt en gnist i OB. Hans aggressive presfodbold – det velkendte gegenpress – har allerede sat sit præg på kampene og lover mere action i vente. Og med Rasmus Falk tilbage i striberne, er der lagt i kakkelovnen til endnu en euforisk fodboldaften i Odense. 

Det har været fantastisk at opleve støtten fra lægterne, hvor vores udebaneafsnit har været udsolgt i både Herning og Vejle. 

Den uundværlige støtte så vi også hjemme i Odense, hvor hele 12.394 stribede fans skabte en imponerende kulisse til sæsonens første hjemmekamp, da vi besejrede Viborg FF med 3-1. 

Mandag den 11. samles vi igen. Som én klub. Én by. Én stemme. Vi skaber stemningen. Vi løfter i flok. Vi viser, at OB er mere end fodbold – det er fællesskab, følelser og power fra første fløjt. 

Hele Fodbolddanmark mærker det: OB er tilbage med fight, power og passion – både på banen og på lægterne. 

OB – Randers FC sparkes i gang mandag den 11. august kl. 19.00, og du sikrer dig billet til kampen her.