
Tre striber udtaget til U16-landsholdssamling
29.07.2025 11:28
Adam Karim, Karl Kryger Kotsis og Pelle Christiansen fra vores kommende U17-hold er udtaget til DBU’s U16-samling senere i august.
DBU har indkaldt 28 talentfulde U16-spillere til en tre-dages træningssamling i Vildbjerg, og med på holdet er de tre striber, Adam Karim, Karl Kryger Kotsis og Pelle Christiansen.
Samlingen finder sted fra mandag den 11. august til og med onsdag den 13. august, hvor spillerne vil gennemgå intensiv træning og forberedelse.
Onsdag den 13. august kl. 12.00 vil der desuden blive spillet en intern træningskamp ved Vildbjerg Sport- og Kulturcenter, hvor spillerne får mulighed for at vise deres færdigheder på banen.
Stort tillykke med udtagelsen!