Tungt nederlag i Vejle

01.08.2025 20:44

På trods af suveræn opbakning på tribunerne med over 1.400 striber i ryggen, blev det til et hårdt nederlag i Vejle, hvor hjemmeholdet lykkedes med at sende bolden ind i vores net fire gange.

3F Superliga, 3. runde 
Fredag d. 1. august kl. 20.00, Vejle Stadion 

Vejle Boldklub - OB 4-0 (2-0) 
1-0: Andrew Hjulsager (15.) 
2-0: Mikkel Duelund (23.) 
3-0: Mikkel Duelund (57.) 
4-0: Christian Gammelgaard (62.) 

Advarsler: 
Vejle Boldklub: Andrew Hjulsager (75.) 
OB:Adam Sørensen (90.) 

  
Dagens dommer: 
Frederik Svendsen 

Kampens forløb: 
Et proppet stadion med et fuldstændig udsolgt udebaneafsnit dannede en flot ramme om fredagens sene superligaopgør mellem Vejle Boldklub og OB.  

Det blev desværre hjemmeholdet, som først drog fordel af dette, da Bismark Junior kom igennem i venstre side og sendte bolden skråt tilbage i banen til Andrew Hjulsager, der sparkede bolden i mål til 1-0. 

Vi forsøgte dog hurtigt at svare igen, og efter et hjørnespark var Bjørn Paulsen tæt på at bringe balance i regnskabet, men bolden blev blokeret på stregen. Kort efter samlede Rasmus Falk bolden op på kanten af hjemmeholdets felt, men hans afslutning gik desværre en snert forbi den fjerneste stolpe. 

Desværre fik hjemmeholdet muligheden for at bringe sig yderligere foran, da Marcus McCoy var uheldig og sendte en farlig bold tilbage i banen, som Bismark Junior opsnappede og sendte bolden indover til Mikkel Duelund, som bragte hjemmeholdet foran med to. 

Vi lagde godt ud fra anden halvlegs start, hvor Jay-Roy Grot blandt andet forsøgte sig fra distancen, men skuddet blev blokeret til hjørnespark.  

Kort efter var det dog i vores egen ende, der var fare på færde, da Bismark Junior spillede Mikkel Duelund på venstrekanten, hvorefter Duelund trak ind i banen og sparkede bolden i det lange hjørne uden chance for Martin Hansen i målet. 

Kort efter blev ondt værre, da Christian Gammelgaard blev spillet fri på højrekanten, og han sparkede bolden i mål fra kanten af straffesparksfeltet. 

OB’s startopstilling:  
Martin Hansen– Leeroy Owusu, Nicolas Bürgy, Bjørn Paulsen (Julius Berthel Askou Harvey, 63.), James Gomez (Yaya Bojang, 63.), Marcus McCoy – Rasmus Falk, Gustav Grubbe (William Martin, 46.) – Max Ejdum (Nikolaj Juul-Sandberg, 73.) – Noah Ganaus (Adam Sørensen, 84.), Jay-Roy Grot (William Martin, 78.) 

Bænken:  
Theo Sander, Adam Sørensen, Markus Jensen, Julius Berthel Askou Harvey, Tom Trybull, Nikolaj Juul-Sandberg, William Martin, Yaya Bojang, Elias Hansborg-Sørensen 

Næste kamp: 
Mandag den 11. august kl. 19.00 mod Randers FC på Nature Energy Park. Du sikrer dig billet her.