Vi fandt ingen vinder i Aarhus

06.07.2025 15:23

En intens affære på Fredensvang endte helt uden mål på trods af flotte stribede takter gennem det meste af kampen.

Opstartens fjerde træningskamp 2025-26
Torsdag d. 6. juni kl. 15.00, Fredensvangs Bane 1

AGF – OB 0-0 (0-0) 

Kampens forløb: 
Efter en uges intens træningsuge i Nyborg, hvor sommerens træningslejr fandt sted, mødte vi i dag AGF til sæsonoptaktens fjerde træningskamp. Slaget skulle stå på Fredensvangs Bane 1 i Aarhus, og med os i startopstillingen havde vi for første gang i over ni år Rasmus Falk. 

Som vi også så det i seneste kamp mod B.93, lagde det stribede mandskab ud med et massivt offensivt pres, som vi forsøgte at omsætte det til chancer. Det defensivt stærke AGF-mandskab holdt dog linjen godt, og i løbet af det første kvarter blev det kun til en enkel stribet chance, hvor Luca Kjerrumgaard driblede bolden ind i feltet, spillede Max Ejdum dybt, der forsøgte at sende bolden ind foran mål, men bolden blev blokeret. 

Få minutter efter driblede Noah Ganaus ned langs venstre side af banen, trak ind i banen og skød mod mål fra kanten af feltet. Bolden blev rettet af og endte hos Luca Kjerrumgaard, der fra kort afstand afsluttede, men bolden gik forbi mål. 

Generelt fortsatte det agressive presspil igennem hele første halvleg, og flere gange lykkedes det også at skabe chancer, men hvor den sidste aflevering manglede. Også AGF havde svært ved at skabe det helt store, og kun et par gange måtte Martin Hansen have hænderne i brug. 

Kort før pausen opsnappede vi bolden tæt på AGF’s felt, hvor Fiete Arp satte i løb og spillede bolden på tværs kort før mål. Her fandt han Noah Ganaus, som afsluttede, men ikke godt nok til, at AGF-målmanden kunne stoppe bolden. 

Anden halvleg fortsatte i samme tempo, og det aggressive spil afholdt AGF’erne for at blive farlige det første kvarter af anden halvleg, mens vi selv kom tættere på mål – blandt andet via hjørneflaget, men uden vi nåede at blive helt farlige. 

Med cirka en halv time igen begyndte udskiftningerne fra begge hold af rulle, og det påvirkede midten af anden halvleg, hvor begge hold lige skulle have styr på aftalerne igen. I denne periode kom AGF tættere på chancerne, men uden det for alvor blev farligt. 

Den første store chance i anden halvleg skulle vi vente længe på, og desværre for os var det til hjemmeholdet. Efter et kaotisk hjørnespark endte bolden udenfor vores felt, hvor der blev trykket mod mål. Heldigvis var nyindskiftede Marcus Eskildsen vaks i målet og leverede en flot redning. 
Med fem minutter igen lignede det i et kort øjeblik, at det skulle lykkedes AGF at tage sejren i en kamp, hvor det dog ellers ikke havde lignet, at et heldigt mål skulle gå deres vej. Det lykkedes for hjemmeholdet at bygge et angreb op og spille sig ind til en afslutning, der endte i netmaskerne, men dommeren annullerede efterfølgende målet for hånd på bolden. 

De sidste minutter var det fortsat hjemmeholdet, der pressede hårdest på, men hvor de ofte blev afbrudt af omstillinger den anden vej, men målene kom aldrig, og vi måtte derfor rejse hjem med et uafgjort resultat. 

OB’s startopstilling: 
Martin Hansen (Marcus Eskildsen, 71.) – Leeroy Owusu (Markus Jensen, 62.), Nicolas Bürgy (Magnus Andersen, 71.), Bjørn Paulsen (Julius Berthel Askou Harvey, 71.), James Gomez (Yaya Bojang, 71.), Adam Sørensen (Marcus McCoy, 46.) – Rasmus Falk (Nikolaj Juul-Sandberg, 71.), Max Ejdum (Gustav Grubbe, 62.) – Fiete Arp (William Martin, 71.) – Noah Ganaus (Jay-Roy Grot, 46.), Luca Kjerrumgaard (Elias Hansborg-Sørensen, 71.) 

Bænken: 
Marcus Eskildsen, Markus Jensen, Julius Berthel Askou Harvey, Gustav Grubbe, Marcus McCoy, Nikolaj Juul-Sandberg, William Martin, Yaya Bojang, Elias Hansborg-Sørensen, Magnus Andersen, Jay-Roy Grot, Viktor Bender

Næste kamp: 
Lørdag den 12. juli kl. 14.00 mod Randers FC i Randers