
Richard Møller Nielsen Tribunen er udsolgt
19.05.2025 08:40
Billetterne rives væk til fredagens opgør mod Esbjerg fB. Torsdag kunne vi melde den nedre del af Barfoed Group Tribunen for udsolgt, og nu er Richard Møller Nielsen Tribunen også udsolgt.
Der er dog stadig billetter tilbage på Sparekassen Danmark Tribunen og på den øvre del af Barfoed Group Tribunen. Her sørger Barfoed Group og Sparekassen Danmark endda for flag på tribunerne, så der bliver god stemning på lægterne, når vi sammen skal fejre det stribede fællesskab.
Det gør vi også sammen med Albani og Odense Kommune, når vi markerer afslutningen på sæsonen med en stor Fodboldfestival på Flakhaven allerede fra kl. 15.00.
Dørene åbner kl. 17.00 på Nature Energy Park, inden OB – Esbjerg fB sparkes i gang kl. 19.00. Du sikrer dig billet til festen her.




