
Tre striber udtaget DBU’s U15 Talentcenter ØST
02.05.2025 12:24
Pelle Christiansen, Karl Kotsis og Adam Karim fra vores U15-hold er udtaget til DBU’s U15 Talentcenter.
U15-talenterne, Pelle Christiansen, Karl Kotsis og Adam Karim er udtaget til DBU’s U15 Talentcenter ØST. Talentcentret har fokus på at identificere og udvikle spillere med potentiale til fremtidige ungdomslandshold, og derfor er udtagelsen en stor anerkendelse for drengene.
Under samlingen bliver spillerne vurderet af DBU’s talenttrænere med fokus på både præstationer og udviklingspotentiale.
Samlingen er fordelt på to dage og to steder. Tirsdag den 13. maj kl. 14.00 vil der være træning i Ballerup, og onsdag den 14. maj vil der være kamp kl. 12.00 og kl. 14.00 her i Odense ved Marienlystcenteret i Odense. Samlingen vil slutte omkring kl. 16.00.
Stort tillykke til drengene!