Grundspillets sidste kamp endte uden scoringer

14.03.2025 20:00

Vi forlængede stimen som ubesejret, da aftenens opgør i Hvidovre bød på et clean-sheet og to stribede debutanter men desværre mål.

NordicBet Ligaen, Grundspillet 2024/25
Fredag den 14. marts kl. 19.00, Pro Ventilation Arena

Hvidovre IF - OB 0-0 (0-0) 

Advarsler:
Hvidovre IF: Malte Kiilerich (59.), Jaghir Singh (75.)
OB: Bjørn Paulsen (59.), Marcus McCoy (90.)

Kampens dommer: Frederik Svendsen

Kampens forløb:

Stribede fodboldfans fra Fyn og andre dele af landet havde trodset kulden og fyldt udebaneafsnittet i Hvidovre, og de skabte en flot kulisse til aftenens NordicBet Liga-opgør.

Kampens første afslutning kom da også fra en stribet fod, da Leeroy Owusu erobrede bolden på midten af banen og hurtigt sendte den videre til Don Deedson, som i et forsøg på at overliste Theo Sander i målet afsluttede langt udefra, men afslutningen manglede desværre den sidste præcision.

Kort efter fik også Luca Kjerrumgaard muligheden, da Adam Sørensen sendte bolden indover mod topscoreren, men målmanden reddede desværre forsøget.

Vi fastholdt presset, og efter et indlæg fra Leeroy Owusu fik også Bjørn Paulsen en mulighed, men målmanden reddede hans flugter mod målet.

Senere drev Max Ejdum bolden frem fra midten af banen, inden han sendte den videre til Leeroy Owusu på højrekanten. Owusu sendte bolden tilbage ind i feltet, hvortil Max Ejdum havde fortsat sit løb, og Ejdum satte en inderside på bolden, men målmanden reddede afslutningen, og vi gik til pause ved stillingen 0-0.

Til trods for at vi havde haft afslutningerne i den første halvleg, var det hjemmeholdet, der fik den første afslutning i anden halvleg, da Jeffrey Papa Adjei-Broni trak ind i banen og afsluttede, men Viljar Myhra reddede flot.

Vi svarede heldigvis hurtigt igen, da Don Deedson tog en flot tur ind i feltet, inden han til sidst forsøgte at liste bolden over i det fjerne hjørne, men skuddet gik akkurat forbi stolpen.

Senere truede hjemmeholdet på en omstilling, da Andreas Smed blev sendt i dybden, men inden han nåede det stribede felt, stoppede Bjørn Paulsen ham med et professionelt frispark. Nicolai Clausen tog sig af det efterfølgende frispark, som heldigvis blev afvist af stolpen.

Vi fortsatte presset mod mål, mens både Jay-Roy Grot og Yaya Bojang blev indskiftet til deres debut i klubben, og senere skabte det et stribet indkast ud for hjemmeholdet straffesparksfelt. Indskiftede Marcus McCoy tog sig af indkastet, og han sendte bolden ind til Luca Kjerrumgaard, der tog den til sig og sendte en afslutning mod mål, men målmanden reddede desværre skuddet, og kampen endte dermed uden scoringer.

 

OB’s startopstilling:
Viljar Myhra - Nicholas Mickelson (Marcus McCoy, 78.), Bjørn Paulsen, Nicolas Búrgy, Adam Sørensen - Tom Trybull, Leroy Owusu (Yaya Bojang, 78.), Gustav Grubbe (Jay-Roy Grot, 63.), Max Ejdum – Don Deedson (Markus Jensen, 78.), Luca Kjerrumgaard

Bænken:
Martin Hansen, Mihajlo Ivančević, Markus Jensen, Julius Berthel Askou Harvey, Marcus McCoy, Nikolaj Juul-Sandberg, William Martin, Yahya Bojang, Jay-Roy Grot