Julie Jensen: Vi skal holde fast i at vi i de første 30 minutter er rigtig godt med.

16.03.2025 16:15

Vi måtte se os besejret 2-1 af FC Nordsjælland i sæsonens første kamp i mesterskabsspillet. Zoe Hasenauer bragte OB foran med et flot langskud efter 20 minutter, men kort før pausen udlignede gæsterne, og i anden halvleg endte et uheldigt hovedstød i eget net, hvilket sikrede FCN sejren. Julie Jensen var med fra start i opgøret, hun anerkender at dagens kamp var en svær en af slagsen, men hæfter sig ved at vi en større periode leverer et rigtig godt spil.

- Det er en kamp mod et FC Nordsjælland-hold, som kommer med en klar gameplan for kamp. Det vidste vi de ville gøre og det fik de også vist i dag. Vi vidste, at det ville blive en hård kamp, og det fik vi bekræftet. 

- Nordsjælland får løbende justeret i deres måde at spille ud på og vi forsøgte at justere i vores defensiv og det giver bare ikke det ønskede. Det ender med at blive en blanding af nogle taktiske ting og så det faktum at vi naturligt trætte. Vi ender med at løbe mere efter bolden og så bliver man jo endnu mere træt og så ender det som det gør.

 

Selvom at vi ikke fik den ønskede start på foråret, så er der stadig en masse positive ting som vi kan tage med fra dagens nederlag - Hun fremhæver specielt de første 30 minutter af søndagens kamp som en periode, man bør huske på. Og det bliver vigtigt, da der kun er 5 dage til næste kamp i Gjensidige Kvindeligaen.

- Vi kom ud med en rigtig god attitude i de første 30 minutter og det bliver også belønnet ved at Zoe Hasenauer sparker den rigtig flot ind. Der formår vi at vinde vores nærkampe, vi formår at være tålmodige og angribe og presse på som et hold, og det holder indtil vi falder i kadence og bliver trætte.

- Vi skal holde fast i at vi i de første 30 minutter er rigtig godt med. Attituden, spillet og indstillingen er der, og det bliver belønnet. Vores pres virker og vi presser som et hold og det samme gælder også vores boldomgang i de perioder. Det skal vi holde fast i, selvom at det ender med et nederlag. 

- Det er 5 kun dage, så det er rigtig kort tid. Vi skal hjem og se video, og så skal vi have en god snak om de taktiske dispositioner.

 

Kampen mod HB Køge spilles i Køge og der er kick off fredag aften kl. 19.00