
Nicholas Mickelson på det thailandske landshold
12.03.2025 12:18
Den hurtige back, Nicholas Mickelson, er endnu engang udtaget til at repræsentere sit land, når Thailand her i marts møder Afghanistan og Sri Lanka.
Nicholas Mickelson er efterhånden fast mand på det thailandske landshold, som det seneste år har haft stor succes i det asiatiske. I vinters nåede de hele vejen til finalen ved ASEAN Cup og i efteråret løftede de trofæet til Kings Cup.
Nu skal de i aktion igen, og her er vores egen stribe med igen. Thailand møder nemlig Afghanistan i en venskabskamp den 21. marts kl. 14.00 dansk tid. Herefter møder de Sri Lanka i Asian Cup kvalifikationen den 25. marts kl. 13.30 .
Nicholas har allerede repræsenteret Thailand i 23 landskampe, hvor det er blevet til to mål og fire assists.
Stort tillykke med udtagelsen, Nicholas!