
Oprykningsspillet starter med brag
21.03.2025 13:30
Søndag den 30. marts kl. 15.00 sparker vi Oprykningsspillet i gang med et brag, når AC Horsens gæster Nature Energy Park. Det bliver en kamp, hvor hver en stribe tæller, og vi har brug for din støtte til at skabe en magisk kulisse til opgøret.
Vi går ind til Oprykningsspillet med ni point ned til AC Horsens, der kommer buldrende med fire sejre i de seneste fem kampe. Der bliver derfor kamp til stregen, når vi søndag den 30. marts tager imod forfølgerne fra Østjylland.
Til kampen har vi brug for hver en stribes power og passion – uanset om du er på lægterne eller på banen. Det venter nemlig en vigtig kamp, og derfor forventer vi også, at rigtig mange fans og fynboer vil fylde tribunerne på Nature Energy Park.
Hvis du vil stå skulder ved skulder med din makker på tribunen, når vi i fællesskab skal kæmpe for de tre point, så er det her, du sikrer dig billetter til opgøret.
OB – AC Horsens sparkes i gang søndag den 30. marts kl. 15.00 på Nature Energy Park, men portene til Albani Fanzone og Faxe Kondi Familiezone åbner allerede kl. 13.00.