Orifarm Øens Hold Cup 2025: En weekend fyldt med fodbold og fællesskab

24.03.2025 14:11

Denne weekend blev Orifarm Øens Hold Cup 2025 afviklet, og igen i år var det en fantastisk oplevelse for både spillere, trænere og frivillige. Drenge og piger fra U8 til U17 havde muligheden for at skabe uforglemmelige minder sammen med deres holdkammerater.

Orifarm Øens Hold Cup 2025: En weekend fyldt med fodbold og fællesskab

Denne weekend blev Orifarm Øens Hold Cup 2025 afviklet, og igen i år var det en fantastisk oplevelse for både spillere, trænere og frivillige. Drenge og piger fra U8 til U17 havde muligheden for at skabe uforglemmelige minder sammen med deres holdkammerater.

I strålende solskin blev der spillet masser af fodbold, og weekenden bød på både intense kampe og stærkt fællesskab på tværs af hold og klubber. Simon Stasiak, turneringschef i OB, ser tilbage på en succesfuld weekend:

-Det har været en rigtig god weekend, hvor vi har set masser af god fodbold. Stævnerne i de enkelte samarbejdsklubber har fungeret rigtig godt, og det hele er blevet afviklet i en fantastisk atmosfære. Det allervigtigste har været, at børnene har haft en god oplevelse og fået minder for livet.

En af de helt store faktorer bag den vellykkede turnering har også var vejret.

-Det betyder helt vildt meget for afviklingen, at vejret var godt. Vi havde tørvejr og sol, hvilket skabte de perfekte rammer for en weekend fyldt med fodbold, siger Simon Stasiak.

160 hold og 2000 deltagere

Årets udgave af Orifarm Øens Hold Cup samlede imponerende 160 hold og omkring 2000 deltagere, herunder spillere, trænere og ledere. Mange af deltagerne var også med til at overnatte på skolerne, hvilket kun har styrket det sociale fællesskab.

Turneringen har også en stor betydning for Øens Hold-samarbejdet, da den giver samarbejdsklubberne en unik mulighed for at skabe gode rammer for deres spillere.

-De er med til at skabe et grundlag for at vi kan skabe endnu bedre rammer for de unge, så de kan komme ud og få en masse fede fodboldoplevelser. Det er en turnering, hvor det ikke handler om præstation og resultater, men om at give spillerne gode oplevelser. Det sociale samvær og fællesskabet er lige så vigtigt som kampene, siger Stasiak.

Lige kampe og stærkt sammenhold

Turneringen er tilrettelagt, så holdene bliver matchet på niveau, hvilket er med til at sikre tætte og fair kampe.

-Trænerne er rigtig dygtige til at sikre, at kampene er jævnbyrdige. Målet er ikke at vinde stort, men at skabe gode oplevelser for alle spillere. Der har været mange lige kampe, hvilket har været med til at gøre turneringen til en succes, siger tuneringschefen.

Erfaringer til næste år

Efter turneringen bliver der evalueret for at sikre, at oplevelsen bliver endnu bedre næste år.

-Vi arbejder hele tiden på at optimere turneringen, og i den forbindelse er der også sendt en mail ud til deltagerne, hvorpå vi også gerne vil høre om deres oplevelser. Generelt har der været styr på det hele, og det skyldes de gode forberedelser fra både værtsklubberne og fra vores side, siger Simon Stasiak.

Næste Orifarm Øens Hold Cup

Planlægningen af næste Orifarm Øens Hold Cup er allerede i gang. Her er datoerne for de kommende stævner:

  • U8 til U12: 10.-12. oktober 2025
  • U13 til U19: 21.-23. november 2025

Så sæt allerede kryds i kalenderen nu, hvis dit hold ønsker at deltage i endnu en weekend fyldt med fodbold og socialt samvær.