
Disciplinærinstansen tilkender bøde til OB
03.11.2025 14:43
OB tilkendes en bøde på baggrund af hjemmekampen mod Brøndby IF 27. oktober. Klubben accepterer bøden og har allerede evalueret hændelsen.
På baggrund af urolighederne i udebaneafsnittet under vores hjemmekamp mod Brøndby IF den 27. oktober har Disciplinærinstansen tilkendt OB en bøde på 20.000 kr.
Bøden gives på baggrund af fejl i visitationen af udeholdets fans.
OB accepterer bøden, og anerkender fejl i vores procedure til den pågældende kamp. Vi har allerede nu evalueret på hændelsen med henblik på optimering i fremtiden.
Vi har ikke yderligere kommentarer til sagen.




