Julen starter med stribet fodbold

26.11.2025 15:14

Første søndag i advent byder på fodbold på Nature Energy Park, hvor du både kan julehygge og se fodbold med dine stribede venner og veninder fra kl. 16.00, hvor vi åbner dørene til fanzonerne.

Er du klar til jul? Den hyggeligste tid på året nærmer sig, og i år bliver det endnu hyggeligere. Den første søndag i advent kan du nemlig krydre juletiden med en gang stribet fodbold på Nature Energy Park.

Vejle Boldklub kommer forbi til fodbold kl. 18.00, og allerede fra kl. 16.00 kan du varme op i både Albani Fanzone og Faxe Kondi Familiezone.

Jul for hele familien

Om det er i den ene eller anden fanzone, du skal varme op i, er underordnet. Du skal ikke snydes for julestemning.

I Faxe Kondi Familiezonen kan du være med, når vi tænder juletræet kl. 17.00. Har familien tradition for at bruge første søndag i advent på at pynte op og lave julepynt, så har du også rig mulighed fordet her. UngOdense kigger forbi fra kl. 16.00 med deres MakerSpace og står for en julepyntsworkshop – og du bestemmer selv, om det skal hænge på vores juletræ eller det derhjemme.

Der vil også være live-musik og lækre madboder, så du kan blive klar til fodbold kl. 18.00, og hvis man er heldig, kan man rende ind i Katten Victor, som deler pebernødder ud.

Banko og gløgg i lange baner

I Albani Fanzone kan du varme op med julebanko, hvor du har mulighed for at vinde Rasmus Falks kamptrøje og andre fede OB-præmier.

I fanzonen og bag Barfoed Group Tribunen finder du lækre madboder, og til denne kamp er det også muligt at få gløgg.

Der er altså alt mulig god grund til at starte julen i Bolbro på søndag, så tag dine stribede venner under armen og vær med til at varme op allerede fra kl. 16.00. Du sikrer dig billet her!