
Ude godt, hjemme bedst
17.11.2025 07:01
Over årene kommer flere tidligere sponsorer tilbage til OB igen og igen. Enten fordi, det passer bedre ind i deres arbejdssituation, virksomhed, timing – eller fordi vi har hævet niveauet af vores produkt og oplevelsesmuligheder.
Og netop det er Morten Redtz Jensen et godt eksempel på, da han gennem det nye sponsorkoncept får særlig stor værdi og valgfrihed til at kombinere de værdifulde oplevelser og fordele til netop hans virksomheds behov.
Efter et par år ’ude af folden’ vendte Morten og Redtz Glas og Facade A/S derfor tilbage som stribet sponsor, da vi lancerede vores nye sponsorkoncept 2025 i sommers:
- Vi har før været på en god rejse med OB i et tidligere sponsorat. Og selvom det er en del år siden, tror nogen, at vi hele tiden har været med omkring fællesskabet, så inden man faktisk finder ud af, at vi har været væk i en periode, så må vi hellere komme med på holdet igen, fortæller Morten.
Fordelene i det nye sponsorkoncept
Særligt graden af valgfriheden og kombinationsmulighederne i det nye sponsorkoncept har haft en finger med i Mortens beslutning om at vende tilbage:
- Det er stærkt, at vi kan vælge, hvilke produkter, der passer til vores virksomhed og tiden vi har til rådighed til dagligt, hvor der er fuld damp på projekter, møder og drift. Vi har plukket nogle gode elementer i konceptet, hvor vi kan få oplevelser med både fodbold og musik, samt netværket som jeg synes er utroligt stærkt, ikke mindst på byggesiden, fortsætter Morten.
Efter nogle kampe på de stribede lægter og med hospitality i vores eksklusive By Brønnum lounge, er Morten også meget tilfreds:
- OB har særligt hævet deres niveau i Brønnum Lounge, som med Aro og MASH Odense indtil nu har været rigtigt gode oplevelser!
- Jeg tænker også tilbage på fredagskampen mod FC Fredericia, hvor vi vandt, og der var musik og god stemning bagefter med aftermatch i L’OR by JDE Lounge. Det var et flot setup, som jeg ikke har set før på stadion. Ligeledes har vi haft nogle meget fine oplevelser i Landsbyen, hvor ikke mindst vores personale har haft glæde af at kunne benytte sponsoratet fuldt ud.
Det er dejligt at have jer tilbage, Morten!
Er du også nysgerrig på de nye hospitality-muligheder og kombinationsmulighederne i vores nye sponsorkoncept? Læs mere her
Eller kontakt os på [email protected]




