Anna Krog efterudtaget til U23-landsholdet

22.10.2025 12:46

Anna Krog er ny stribe på det danske U23-landshold til den kommende samling i Finland, hvor truppen skal møde Finland og Mexico. Her ser Anna frem til at fortsætte sin udvikling med øget motivation og selvtillid.

Ovenpå et kanonindhop mod Kolding IF hvor hun scorede allerede efter blot 70 sekunder på banen, er Anna Krog blevet efterudtaget til det danske U23-kvindelandshold.  

Det er anden gang Anna Krog bliver udtaget til det danske U23-landshold, hvilket understreger hendes udvikling og stærke præstationer på banen. 

Anna har spillet 10 kampe i den indeværende A-Liga-sæson og står noteret for tre scoringer, den ene i vores sidste spillerunde ude mod Kolding IF. 

- Det er stort for mig  

Anna Krog ser frem til at trække landsholdstrøjen over hovedet igen og glæder sig til en lærerig tur med masser af udvikling og gode oplevelser: 

– Det er stort for mig. Jeg ser det både som et personligt skulderklap og en god mulighed for at udvikle mig. Det giver mig helt sikkert selvtillid og motivation til at arbejde endnu hårdere, siger hun og fortsætter: 

– Jeg glæder mig til at spille med og mod virkelig dygtige spillere, hvilket kun kan løfte mit eget niveau. Jeg ser også frem til at blive en del af et fællesskab, hvor alle brænder for det samme. 

Desværre må Meryem Başkaya melde afbud til U23-samlingen, efter at hun pådrog sig en skade i vores udekamp mod Kolding IF i weekenden. 

U23-landsholdet spiller to venskabskampe i den kommende samling, først mod Finland den 22. oktober kl. 17.00 (dansk tid) og dernæst mod Mexico den 25. oktober kl. 14.00 (dansk tid). Begge opgør spilles på Järvenpää Stadion nær Helsinki. Kampen d 22 oktober kan livestreames via DBU’s platforme, det kræver dog et specielt DBU abonnement.  

 

Stort tillykke med udtagelsen, Anna og god bedring Meryem!