
Vil du med bagom kulisserne på Nature Energy Park?
09.10.2025 13:06
I efterårsferien åbner Nature Energy Park op for besøg af De Unge Striber både tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00. Her får medlemmer af junior fanklubben en særlig rundvisning på stadion og mulighed for at komme bag kulisserne.
Den 14., 15. og 16. oktober kl. 10.00 får medlemmerne af vores junior fanklub et særligt indblik bag kulisserne, når de inviteres med på rundvisning på Nature Energy Park. Dagens besøg bringer De Unge Striber tættere på hinanden og klubben, når de tages med rundt på stadion.
Arrangementet er gratis for alle medlemmer af De Unge Striber samt deres forældre, men I skal huske at booke billet her. Indtast stregkoden fra barnets abonnement/sæsonkort til junior fanklubben ved køb, og vis billetten ved indgangen. Vi mødes ved indgang A1 i VIP-bygningen.
Hvis dit barn også vil være medlem af vores junior fanklub, kan du melde dit barn i alderen 6-14 år ind i De Unge Striber her. Hvis du gerne vil deltage i arrangementet uden af være medlem, eller har I andre familiemedlemmer, som gerne vil med, kan du købe entre for 50 kr. på ob.dk/billet.
Der er plads til 20 medlemmer af De Unge Striber per dag, så meld jer til allerede nu, og vær sikret en plads.
Har du spørgsmål, kan du skrive til [email protected]