Vores nye OB-ambassadør skyder fredagsfesten i gang

01.10.2025 14:24

Mandag kunne vi her i OB præsentere en helt ny OB-ambassadør i form af Morten Holm Ørsager fra det fynske band Kalaset. Fredag spiller han i fanzonen, og samtidig giver Albani den første øl.

Fredag kl. 19.00 ruller bolden igen i 3F Superliga, når vi tager imod Sønderjyske hjemme på Nature Energy Park. Striberne er klar til at stå sammen i kampen om vigtige point mod sønderjyderne.

Der er dog al mulig god grund til at komme tidligt på stadion på fredag.

Fanzonen åbner allerede kl. 16.00, og i den første time giver Albani en øl til de første 1000 der kommer. For at få øllen, skal du vise voucheren, som du finder i din fan-app.

Fredag skal vi også tage imod den nyeste stribe i fællesskabet. Vi har nemlig fået en ny OB-ambassadør. Morten Holm Ørsager er forsanger i det fynske band Kalaset, og vil fremover repræsentere de fynske striber.

Sammen med bandets guitarist, Anders Mygind, varmer Morten op i Albani Fanzone frem mod tredje runde af talentkonkurrencen Kick Off Live. Denne fredag er det solisten Planks og rockbandet Tricep der går på scenen.

Gå på opdagelse i fanzonerne

Udover store musikalske oplevelser ved sceneområdet, åbner vi også nye barer bag Richard Møller Nielsen-tribunen. Her åbner vi blandt andet Kaffebar med kaffe fra JDE. Her kan du varme dig på en varm kop kaffe fra LOR, irish coffee eller en kaffe med Baileys.

Vi åbner også dørene til vores nye Pink Bar, hvor du kan få drinks i lyserøde nuancer og selvfølgelig også Faxe Kondis nyeste variant Pink Lemonade.

Sidder du på Barfoed Group Tribunen eller har du mod på at gå på opdagelse, kan du også søge ned til vores nye område for enden af langsiden. Her finder du en ekstra fanshop og flere boder med drikkevarer, poke bowls og churros.

I Faxe Kondi Familienzonen er der optakt for fulde drøn, når DJ Partymakers giver forbi til at kickstarte fredagen. Her kan du også male dit eget OB-flag, så vi sammen kan vise udeholdet hvor de er landet.

Det sker der til kampen

Når vi fredag samles på Nature Energy Park til fodbold afholder vi samtidig Veteran Match, hvor vi hylder de danske udsendte og takker dem for den store indsats, de har gjort for vores land. Derfor inviterer vi danske veteraner ud til kampen, ligesom vi også markerer dem på banen med anførerbind og en speciel bold i kampens anledning.

Fem spillere vil også spille i en særlig OB-trøje med Veteran Match-logo på, som efterfølgende vil ryge på auktion til fordel for projektet.

Det er samtidig kampen hvor vi sammen hylder Månedens Spiller i OB. Afstemningen er netop nu ude i vores fan-app, hvor du kan stemme på den stribe, du synes fortjener hæderen for september.

Ved samme lejlighed hylder vi også vores nyeste superligadebutant Vitus Friis, der fik sine første minutter i landets højeste række for OB i søndags.

Program 3. oktober: 

  • Kl. 16.00 Albani Fanzone åbner
  • Kl. 17.00 OB-ambassadør Morten Holm Ørsager fra Kalaset går på scenen
  • Kl. 17.30 Tredje runde af Kick Off Live med Planks og Tricep
  • Kl. 19.00 OB-Sønderjyske

Du sikrer dig en billet eller et sæsonkort til kampen her.