Det ender uden point i Silkeborg

14.09.2025 18:04

Trods en stærk start, hvor Noah Ganaus sendte os foran i kampens første minut, ender det uden point i Silkeborg, hvor vi også måtte indkassere sæsonens første røde kort.

3F Superliga, 8. runde 
Søndag d. 14. september kl. 18.00, Jysk Park

Silkeborg IF-OB 2-1 (1-1)
0-1: Noah Ganaus (1.) 
1-1: Callum McCowatt (42.)
2-1: Tonni Adamsen (80.)

Advarsler:
Silkeborg IF:
Pedro Ganchas (85.)
OB: Yaya Bojang (54.)

Udvisninger:
OB: Yaya Bojang (68.)

Dagens dommer: Jakob Kehlet

Kampens forløb:  
I takt med at solens sidste stråler forlod kunstgræsbanen på Jysk Park, blev vores ottende superligakamp sparket i gang, da vi gæstede Silkeborg IF med en solid stribet fanskare i ryggen.

Strålerne nåede dog ikke at forlade stadion før den første stribede scoring. Efter blot et minut bragte Noah Ganaus os foran efter godt forarbejde af Adam Sørensen.

Herefter pressede striberne godt på og kom til flere store chancer mod midtjyderne.

Efter 37 minutters spil vandt striberne deres sjette hjørnespark. Trykket voksede omkring Nikolai Larsens felt i enden der var opslugt af skygge. Til sammenligning havde Silkeborg IF fået to hjørnespark.

En hurtig omstilling fra midtjyderne blev dog deres vej ind i opgøret. Med få touch undervejs endte bolden for fødderne af Callum McCowatt, der uden videre sendte bolden helt op i nærmeste målhjørne.

Anden halvleg startede hektisk med masser af power i duel-spillet og frispark på hele banen. Begge hold kom til store opspil men uden farlige afslutninger.

I midten af anden halvleg blev det i den grad spil til et mål. Trykket var stort på hjemmeholdets felt, og efter 66 minutter faldt endnu en stor chance til Noah Ganaus. Desværre endte den i sidenettet.

Opgaven blev dog ikke lettere efter 68 minutter, da Yaya Bojang blev vist ud efter en tackling som bagerste mand.

Silkeborg IF fik herefter et momentum af overtallet, og tilegnede sig flere store chancer. En vågen Theo Sander holdt dog bolden ude af nettet efter en stor redning i det 75. minut.

Men opgaven blev for alvor svær efter 78 minutter, da Silkeborg IF efter et hårdt tryk siden udvisningen bragte sig foran. Her var det Tonni Adamsen, der gjorde det onde ved striberne.

Med en mand bagud jagtede vi et point, og trods et ihærdigt forsøg og mange chancer i kampens døende minutters lykkedes det aldrig, og vi måtte rejse hjem uden point. 

OB’s startopstilling:  
Theo Sander – Nicolas Bürgy, Julius Berthel Askou Harvey (James Gomez, 82.), Yaya Bojang – Leeroy Owusu (Marcus McCoy, 62.), Ismahila Ouedraogo, Rasmus Falk, Adam Sørensen – Fiete Arp – Noah Ganaus (Bjørn Paulsen, 70.), Jay-Roy Grot (Jona Niemiec, 62.)

Gamechangere: 
Viljar Myhra, Bjørn Paulsen, Jona Niemiec, Marcu McCoy, William Martin, Elias Hansborg-Sørensen, Magnus Andersen, James Gomez, Vitus Friis 

Næste kamp: 
Fredag den 19. september kl. 19.00 mod FC Fredericia på Nature Energy Park. Du sikrer dig billet her.