
Jay-Roy Grot skal repræsentere Suriname i VM-kvalifikationen
24.09.2025 09:50
Den stærke angriber er for første gang i bruttotruppen til det sydamerikanske landshold, der i den kommende landsholdspause skal spille VM-kvalifikationskampe mod Guatemala og Panama.
Selvom Jay-Roy Grot i løbet af sin ungdom har repræsenteret i Hollands forskellige ungdomslandshold, står han nu med mulighed for at få sin første A-landskamp for en anden nation. Selvom Jay-Roy er vokset op i Holland, har han også rødder fra sydamerikanske Suriname, som netop har udtaget ham til bruttotruppen til landsholdet for første gang.
Suriname og Jay-Roy skal i den kommende landsholdspause spille to VM-kvalifikationskampe. Først er det Guatemala, der venter, som de møder den 10. oktober kl. 23.00 dansk tid. Herefter venter Panama, som de møder den 15. oktober kl. 03.00 dansk tid.
Det sydamerikanske landshold ligger godt til i deres gruppe, hvor de lige nu ligger nummer 1. Lykkedes det for det lille sydamerikanske land at kvalificere sig, vil de være nationens første VM-slutrunde nogensinde.
Held og lykke, Jay-Roy!
