Stribede debutanter på landsholdene

11.09.2025 11:21

Flere striber fik i landsholdspausen mange gode minutter i de rød-hvide trøjer, hvor flere endda kunne notere sig debut på diverse U-landshold.

Selvom den seneste weekend ikke har budt på nogen superligakampe, betyder det ikke, at der ikke har været striber i aktion. Flere drenge fra både førstehold og akademi har nemlig været udtaget til de danske ungdomslandshold, der i løbet af den seneste uge har været samlet for at spille kampe.  

Hele tre OB’ere debut for U21-landsholdet i testkampen mod Norge. Her var Theo Sander i startopstillingen og vogtede målet i første halvleg, mens både Max Ejdum og Julius Bertel Askou blev skiftet ind efter pausen. Theo Sander stod desuden hele kampen, da Danmark senere vendte 0-2 til en flot 6-2-sejr over Wales i EM-kvalifikationen, hvor også Max Ejdum fik minutter i anden halvleg. 

U19-spilleren, Mads Abrahamsen, fik også debut på U19-landsholdet, da danskerne mødte Norge i en testkamp. 

Fra Akademiet var også både Adam Karim og Karl Kotsis i aktion for U16-landsholdet. I den første af tre testkampe mod Tyrkiet startede Kotsis inde, mens Karim kom på banen efter pausen. Senere spillede Karim fuld tid i 4-3-sejren over Rumænien, inden Kotsis rundede af med 90 minutter i 2-2-opgøret mod Portugal. 

Derudover deltog August Krogsgård, Frederik Abrahamsen og Qussi Alsalhani i DBU’s U15 Talentcenter, hvor der blev spillet en intern træningskamp.