
NY STADIONOVERSIGT: DET SKAL DU VIDE INDEN NÆSTE KAMP
21.08.2026 13:33
Vi har ændret opbygningen af stadion, og det betyder nye nummererede og unummererede sektioner. Fordelingen kan ændre sig fra kamp til kamp, så vær opmærksom på, at du får den plads du ønsker, når du henter din billet til næste hjemmekamp.
Der sker løbende ændringer på Nature Energy Park, og nu har vi også justeret på fordelingen af nummererede og unummererede pladser.
Det betyder, at du skal være opmærksom på den aktuelle stadionoversigt, når du henter din billet til vores hjemmekampe. For selvom du måske er vant til at sidde i en bestemt sektion, kan den være anderledes til den næste kamp.
Alle sektioner på stadion er enten nummererede eller unummererede, og derfor er det altid din aktuelle billet, du skal tage udgangspunkt i, når du skal finde din plads på stadion.
Flere nummererede pladser giver dig mere tid på stadion
Der er kommet flere nummererede pladser til på stadion. Til den kommende hjemmekamp er B4 på Richard Møller Tribunen for eksempel blevet nummereret. Det samme gælder C8, C9 og C10 på Forsia Forsikring Tribunen, som tidligere har været unummererede.
På en nummereret plads får du et bestemt sæde, som fremgår af din billet. Her ved du på forhånd, hvilken række og hvilket sæde du skal finde, når du kommer på stadion.
Det betyder også, at du ikke behøver at skynde dig ind på tribunen for at sikre dig en god plads. Når du ved, at dit sæde venter på dig, er der tid til at nyde alt det, der er en del af en kampdag på Nature Energy Park.
Du kan for eksempel tage dig tid til at hente en stadionplatte eller en pølsemix, mens der også er mulighed for at gå på opdagelse i de øvrige madtilbud med blandt andet is, stadionburger, kebab og øl. Du kan også tage en tur forbi fanzonen, mødes med familie og venner eller bare nyde stemningen omkring stadion, inden kampen går i gang.
Du behøver altså ikke at være bange for, at din plads er taget, hvis du bruger lidt ekstra tid uden for tribunen. Med en nummereret plads ved du, hvor du skal sidde, når du er klar til kamp.
Det er en del af tanken bag de flere nummererede pladser på stadion: at gøre det nemmere at få en roligere, mere fleksibel og endnu bedre stadionoplevelse, hvor der er tid til både fodbolden og alt det, der hører en kampdag til.
På en unummereret sektion er der derimod ikke et bestemt sæde på billetten. Her finder du en ledig plads inden for den sektion, du har valgt.
Her får du et overblik over stadion
For at gøre det nemmere at danne sig et overblik over den aktuelle pladsfordeling, har vi lavet en illustration af stadionoversigten til den kommende hjemmekamp mod FC København.

På illustrationen viser prikkerne siddepladser, mens de stribede områder er pladser, der ikke er i salg. Områder uden markering er ståpladser, og de områder, der er vist i en lysere farve, er allerede udsolgt.
Vær samtidig opmærksom på, at opbygningen af nummererede og unummererede pladser er flydende fra kamp til kamp. Når du henter din billet til hver hjemmekamp, skal du derfor orientere dig i den aktuelle stadionoversigt og være opmærksom på, hvilken type plads du vælger.
På den måde kan du allerede hjemmefra se, hvor på stadion du skal sidde eller stå, og hvad du kan forvente, når du kommer på Nature Energy Park.
Har du et abonnement med unummereret plads?
Har du et abonnement med en unummereret plads, er der fortsat plads til dig på stadion.
Du skal dog være opmærksom på, at din vante placering ikke nødvendigvis er unummereret til den næste kamp. Hvis en sektion, du tidligere har benyttet, er blevet nummereret, skal du derfor orientere dig i den billet, du henter til kampen.
Det er særligt vigtigt, at du henter din billet i god tid. Så kan du se, hvilken sektion du skal benytte, når du har en unummereret plads.
Du skal altså ikke nødvendigvis sidde i samme sektion, som du plejer, når du har et abonnement med unummereret plads. Men du har fortsat mulighed for at komme på stadion og støtte vores striber.
Hvis du derimod gerne vil være sikker på at have dit eget faste sæde, er det muligt at ændre dit abonnement fra unummereret til nummereret.
Det kan gøres på to måder:
Enten kan du henvende dig til [email protected] ellers kan du udfylde formularen nederst på https://ob.dk/billetter-og-kort/billetabonnement#information-om-abonnement
Du er også velkommen til at kontakte os på +45 66 14 01 10, man-fre i tidsrummet 09.00-11.00, eller [email protected]
Husk at tjekke din billet og kom i god tid.
Det vigtigste er derfor, at du altid tjekker din billet, når du henter den til en hjemmekamp, så du får dit ønske om siddeplads eller ståplads opfyldt.
Husk at fordelingen af nummererede og unummererede sektioner er flydende og kan ændre sig til næste kamp. Derfor er det den aktuelle stadionoversigt og din billet, der viser, hvor du skal sidde eller stå.
Vi ved også godt, at lange køer ikke ligefrem står øverst på ønskelisten, når man skal på stadion. Men hvis du helst vil undgå kø ved indgangene, boderne og toiletterne, så gør dig selv, og os, den tjeneste at komme, når dørene åbner.
Så får du en roligere start på kampdagen, du kan nå at finde din plads, hente din stadionplatte eller pølsemix, tage en tur i fanzonen og nyde stemningen, inden kampen går i gang.
Vi glæder os til at se dig på Nature Energy Park!
Du kan hente din billet som OB-abonnent eller finde det abonnement der passer til dig her.




