
- VI HAR TRÆNET INTENST PÅ AT FÅ DEN SIDSTE KVALITET
22.08.2026 13:00
På søndag venter en udekamp mod AGF, når vi gæster Ceres Park Vejlby kl. 14.00
Efter en uge med nye holdkammerater og høj intensitet på træningsbanen er vi klar til endnu en opgave i 3F Superliga. Søndag går turen til Aarhus, hvor AGF venter, og Noah Ganaus fortæller, at han har haft fokus på at være skarp i forberedelserne frem mod kampen.
- Vi har brugt ugen på at skrue op for intensiteten og kvaliteten i træningen, så vi er klar, når det virkelig gælder, siger Noah Ganaus.
Det bliver et møde med en modstander, som vi kender fra sidste sæson, hvor vi stod over for hinanden flere gange. Noah er nu klar til, at vi igen skal jagte en sejr over aarhusianerne.
- Det er en rigtig god modstander, vi møder. Sidste sæson vandt vi kun én kamp mod dem, som var meget tæt, og det var i pokalkampen. Tiden er inde til at vinde mod Aarhus, lyder det fra Noah.
Når kampen fløjtes i gang, bliver vi samtidig bakket op fra tribunerne af vores medrejsende striber. Den støtte er ifølge Noah en vigtig del af vores jagt på de tre point.
- Mange fans er bag os hver gang, både i gode tider og i de svære tider. Vi har virkelig brug for supporten, de kommer med, fordi de er vores 12. mand. De er med til at skubbe os hen mod en sejr, og det sætter vi pris på.




