Vi ved, hvor vi skal presse dem

15.08.2026 10:00

På søndag venter endnu en hjemmekamp, når AC Horsens gæster Nature Energy Park. Kampen fløjtes i gang kl. 14.00.

Efter endnu en uge med træningspas i Ådalen er forberedelserne nu ved at være på plads. Fokus for os har været rettet mod at udvikle spillet yderligere og arbejde med de detaljer, der kan være afgørende, når marginalerne gerne skal tippe til vores fordel på søndag. 

For Viljar Myhra har fokus blandt andet været rettet mod at omsætte ugens arbejde til en stærk præstation.  

- Vi har kigget lidt på, hvordan Horsens spiller. Vi har forsøgt at øve, hvordan vi kan presse dem og finde nogle måder, hvor på vi kan straffe dem. Så det håber jeg lykkes søndag, det ville være fedt, siger Viljar.  

Viljar forventer endnu et intenst opgør i 3F Superliga, hvor detaljerne kan blive afgørende. 

- Det bliver som alle Superligakampe, tæt og jævnt. Derfor er vi nødt til at være præcise i detaljerne og levere på et højt niveau. Gør vi det, ved vi, at vi har kvaliteten til at slå dem, specielt på hjemmebane, lyder det.  

Sidst vi var samlet på Nature Energy Park, var vi over 10.000 striber på tribunerne, og det er noget der virkelig mærkes på banen, fortæller målmanden.  

- Det betyder virkelig meget. At gå på banen og se fyldte tribuner giver os en ekstra energi, og i flere tilfælde har det været med til at vippe kampene til vores fordel. Jeg håber, at mange kommer igen søndag, selvom vi tabte i Silkeborg. Vi er revanchedygtige og klar til at kæmpe for de tre point.