
Anna Riis skriver kontrakt med Akademiet
21.01.2026 15:00
Anna Riis vender hjem til Odense og skal igen trække i klubbens farver. Den 15-årige spiller skal fremover være en del af U19-holdet, hvor hun fortsætter sin udvikling i vante omgivelser.
Anna Riis har haft sin fodboldopvækst i Odense. Allerede som fireårig startede hun i Boldklubben Marienlyst, hvor hun i flere år spillede med drengene. Som U15-spiller blev hun tilkoblet akademimiljøet på pigesiden Team Odense Q, og siden da har hun taget flotte skridt i sin udvikling. Hun nåede også at spille et helt år på U16, inden hun som 14-årig tog turen over Lillebælt og skiftede til Kolding IF for at afprøve nye muligheder og udfordringer.
Nu vender hun hjem et halv år efter med fornyet motivation og store ambitioner.
– Jeg har været glad for min tid i Kolding IF og ser meget frem til at vende tilbage til Odense. Det bliver fedt at komme hjem og træne i et miljø, jeg kender, og samtidig få mulighed for at blive prøvet af i sammenhæng med førsteholdet, siger Anna Riis og fortsætter:
– Klubben betyder utroligt meget for mig, da jeg startede her som firårig. Derfor glæder jeg mig meget til at være tilbage igen.
Også sportschef Mikkel Bo Mikkelsen glæder sig over, at Anna Riis nu er tilbage i Odense.
– Det er glædeligt at se talenter som Anna vende hjem. Hun har et stort potentiale, som vi skal hjælpe hende med at forløse. Det gør vi blandt andet ved, at hun træner med vores A-ligahold et par gange om ugen. Hun er en ægte fighter, som arbejder hårdt, siger Mikkel Bo Mikkelsen.
Aftalen med OB løber frem til sommeren 2029.




