
Velkommen til Camilla Hjortsø
29.01.2026 15:00
Vi er glade for at kunne byde velkommen til vores nye forsvarsspiller Camilla Hjortsø, som kommer til klubben fra ASA.
Den 24-årige forsvarsspiller kommer til klubben efter hun har været i ASA. Tidligere har hun spillet for norske FK Haugesund samt Team Viborg, Vildbjerg SF og Thy-Thisted Q.
Derudover har Camilla Hjortsø også repræsenteret Danmark på ungdomslandsholdene, og kommer derfor også med erfaring fra syv U16-kampe og to U17-kampe.
Hun fremhæver klubbens ambitioner og spillestil som nogle af de vigtigste grunde til valget af OB:
– Det, der tiltalte mig, var klubbens ambitioner og spillestil, som jeg selv deler. Derudover er det en klub med et godt setup, en dygtig trænerstab og nogle søde og kompetente spillere, som gjorde valget meget nemt for mig, fortæller Camilla Hjortsø.

– En moderne back med fysisk power
Camilla Hjortsø beskriver sig selv som en alsidig forsvarsspiller, der kan dække alle de fire bagerste positioner, men som har haft en forkærlighed for back-positionen, både som wingback og fullback.
–Jeg er en meget løbevillig spiller, som er hurtig på banen. Derudover er jeg alsidig og har en stærk vindermentalitet, fortæller Camilla Hjortsø.
OB’s sportschef, Mikkel Bo Mikkelsen, fremhæver Camilla Hjortsø som en spiller, der tilfører truppen både erfaring, fysik og mental styrke.
–Camilla Hjortsø kommer til OB som en stærk og moderne back, der bringer både erfaring, vindermentalitet og markant fysisk power ind i truppen. Med kampe på både nationalt og internationalt niveau har hun opbygget en robusthed og modenhed, som kommer holdet til gode fra dag ét, siger Mikkel Bo Mikkelsen.
Han understreger også hendes offensive kvaliteter og dynamik på banen:
–I opstarten har Camilla hurtigt vist sine kvaliteter. Hun er en dynamisk spiller med høj intensitet, som både kan bidrage offensivt og defensivt. Hendes fysik gør hende svær at passere i de defensive dueller, samtidig med at hun har overskud og tempo til at deltage aktivt fremad banen. Camilla tilfører OB en back med stor arbejdsradius, stærk mentalitet og et naturligt drive for at konkurrere, præcis de kvaliteter, der passer ind i klubbens udtryk og ambitioner, afslutter hun.
Vi ser frem til at se Camilla Hjortsø i striber og følge hende og resten af holdet i kvalifikationsligaen.





