Lasse Legolas udtaget til U19-EM med Danmark

24.06.2026 12:36

Endnu en ung stribe skal repræsentere Danmark på den internationale scene denne sommer.

Lasse Legolas er blevet udtaget til den danske U19-landsholdstrup, der i morgen drager til Wales for at deltage i U19-EM, som løber over de kommende uger.

Lasse føjer sig dermed til William Martin, som tidligere på måneden blev udtaget, hvilket betyder, at to OB-spillere skal repræsentere Danmark i Wales denne sommer.

Udtagelsen markerer samtidig en særlig milepæl for Lasse Legolas, da han står foran sin første samling og muligheden for at få debut i den rød-hvide landsholdstrøje ved sommerens EM-slutrunde.

Nu venter der en spændende oplevelse i Wales, hvor Danmark skal måle sig med nogle af Europas bedste nationer, når U19-EM løber af stablen.

Vi ønsker Lasse stort tillykke med udtagelsen og held og lykke ved EM. Vi glæder os til at følge dig i Wales!