
10 striber sikrede et point i Randers
11.05.2026 19:52
8.-pladsen i 3F Superligaen blev her til aften endegyldigt sendt til Fyn. Efter et hektisk og dramatisk opgør i Randers, hvor et reduceret OB-hold sikrede et point.
3F Superliga, 31. runde
Mandag den 11. maj kl. 19.00, Cepheus Park Randers
Randers FC - OB 2-2 (0-1)
0-1: Fiete Arp (8.)
1-1: Nikolas Dyhr (66.)
2-1: Thibault Klidje (67.)
2-2: Leeroy Owusu (74.)
Advarsler:
Randers FC: John Björkengren (47.)
Udvisninger:
OB: Viljar Myhra (29.)
Dagens tilskuertal: 5.644
Dagens dommer: Jakob Sundberg
Kampens forløb:
I det sydøstlige hjørne af stadion, samme retning som Fyn, var de medrejsende striber en væsentlig faktor i lydbilledet på Cepheus Park Randers, da kampen mandag aften blev sparket i gang.
Efter fem minutter kom kampens første chance til os. Efter et fynsk hjørnespark fik vi, efter lidt småspil, lagt bolden til rette for Max Ejdum på kanten af feltet. Den unge midtbanemand sendte bolden snert over det korte målhjørne.
Blot to minutter senere fik vi dog et spark uden for feltet sendt i kassen. Fiete Arp viste igen sin klasse i frisparksdisciplinen og sendte bolden over muren og i mål til 1-0. Fantastisk spark af den tyske kreatør.
Efter godt 30 minutter blev det dog dramatisk på trods af en god periode for striberne. En høj tilbagelægning resulterede i et for langt træk af Viljar Myhra, der efterfølgende måtte begå frispark på Randers FC’s angriber. Som absolut sidste mand foran mål fik han tildelt rødt kort, og på banen kom i stedet Theo Sander.
Herefter fulgte et par heroiske og hektiske minutter for de ti resterende striber. Randers FC fik momentum og lagde et tungt pres på vores målfelt. Men stor arbejdsomhed holdt hjemmeholdet fra fadet i perioden efter udvisningen og helt frem til pausen.
Til vores fan-app fortalte vores anfører, Rasmus Falk, i pausen, at anden halvleg skulle byde på hårdt arbejde, men samtidig fastholdelse af bolden i perioder.
Vi skulle ikke mange minutter ind i halvlegen, før nedkastende blokeringer og udstrakte parader skulle gribes ud af værktøjskassen. At nullet var holdt efter kampens første time, var i høj grad takket være en holdindsats.
Efter 66 minutter gik den dog ikke længere. Det skyldtes dog hverken passivt forsvarsspil eller personlige fejl, men i stedet et uhyre præcist indlæg på bagerste stolpe. Her dukkede Nikolas Dyhr op og scorede til 1-1.
Kun et minut senere måtte vi igen hive bolden ud af eget net. En flot dybdepasning strøg igennem vores kæder og sendte Thibault Klidje fri til afslutning, som han konverterede.
Nu skulle fokus rettes den anden vej. Flere kræfter blev investeret offensivt, og efterhånden som vi kom frem, udmøntede det sig i chancer.
Blot seks minutter efter vi måtte se os komme bagud, udlignede Leeroy Owusu og scorede sit fjerde sæsonmål. Fiete Arp var ophavsmand bag et indlæg på bagerste stolpe, hvor den offensive back flugtede bolden i nettet.
Selvom bolden sværmede mest om vores felt, så var det efter vores udligning til tider svært at se uligheden i antal spillere. Vi bragte en høj intensitet og duelstyrke og både forsvarede og angreb med stribet hjerte.
Et hårdt kæmpende hold af stribede fynboer, godt bakket op af udebaneafsnittet på tribunen ender med i fællesskab af hente et point med hjem over Lillebælt, der samtidig endegyldigt sender 8.-pladsen i 3F Superligaen til Fyn.
OB’s startopstilling:
Viljar Myhra – Leeroy Owusu, Yaya Bojang, Julius Berthel Askou Harvey, Marcus McCoy -Ismahila Ouedraogo (Anssi Suhonen, 57.), Rasmus Falk, Max Ejdum – Fiete Arp – Noah Ganaus (Lasse Legolas, 90.+2), Jona Niemiec (Theo Sander, 30.)
Gamechangere:
Theo Sander, Adam Sørensen, Bjørn Paulsen, Jakob Bonde, Anssi Suhonen, Gustav Grubbe, Vitus Friis, William Martin, Lasse Legolas
Næste kamp i 3F Superliga:
Søndag den 18. maj kl. 14.00 mod Vejle Boldklub på Nature Energy Park. Sæsonens sidste kamp, men også sidste kamp på Odense Stadion som du kender det. Lad os sammen sætte en milepæl. Du sikrer dig billet her.




