DS Evolution skal samle næste generation af OB-fans

18.03.2026 13:08

Hvad er fodbold uden fællesskab? DS Evolution giver unge fans mulighed for at skabe stemning, styrke sammenhængskraften på tribunen og sikre, at næste generation får lyst til at heppe, synge og tage del i OB’s fællesskab.

DS Evolution er en fællesskabs- og aktivitetsorienteret fanklub, der skal  engagere unge OB‑fans. Formålet er at skabe et trygt, inkluderende og energisk miljø, hvor unge kan dyrke deres passion for fodbold gennem fælles oplevelser, digitale platforme og med et hovedmål at skabe positiv fanadfærd.

De Stribede (OB’s officielle fanklub) finansierer og skaber rammerne for DS Evolution. Det er altså en ungdomsgren af den officielle OB‑fanklub. 

SLO og formand for De Stribede Line Hartmann-Weiergang understreger betydningen af de unge fan:

– De unge fans tilfører en umiddelbar og smittende energi, som løfter hele oplevelsen og skaber en stemning, både publikum og spillere mærker. Deres spontane sang, rytmer og engagement forvandler tribunen og giver et mærkbart løft til kampens intensitet.

Debut med stærk stemning

DS Evolution fik sin debut som stemningsskabere til OBQ-kampen mod FCK på hjemmebane. Her bidrog de unge fans med flag, trommer og sange, som var med til at skabe en fed og levende atmosfære på tribunen.

Vores SLO Line Hartmann-Weiergang 

– Et vigtigt element i tankerne bag projektet er at skabe trygge rammer for unge, der kan være udfordret af store menneskemængder, f.eks. på RMN-tribunen til herrekampe. OBQ-kampene giver mere plads og bedre mulighed for, at hvert enkelt medlem kan trives. Det gør DS Evolution til et fællesskab, hvor der er plads til alle – uanset hvem man er, og hvilke behov man har. 

Er du mellem 12 og 17 år, kan du melde dig ind og blive en del af næste generation af stemningsskabere på Nature Energy Park.

Du kan melde dig ind i DS Evolution her