
Vi er ude af Betano Pokalen efter tæt affære på Heden
29.10.2026 21:14
Betano Pokalen, 4. runde
Torsdag den 29. oktober kl. 19.30, MCH Arena
FC Midtjylland – OB: 2-1 (1-1)
FC Midtjylland: Mads Bech (27.), Sofus Johannesen (62.)
OB: Noah Ganaus (42.)
Advarsler:
FCM: Andreas Maxsø (84.), Rasmus Nissen Kristensen (92.)
OB: Julius Askou (39.), Anssi Suhonen (55.), Ismahila Ouedraogo (90.)
Dagens dommer: Jens Maae
Tilskuertal: 7.307
Kampens forløb:
Efter sidste avancement i Betano Pokalen, hvor vi slog Kolding IF ud, stod den i dag på en ny pokalopgave. Op ad bowlen havde vi trukket FC Midtjylland og derfor var vi draget til Herning for at gæste det midtjyske mandskab kl. 19.30. I dag gjaldt det kontant afregning, og vi skulle ud at give alt hvad vi havde.
Vi kom godt fra start og efter to minutter fik vi vores første hjørnespark. Fiete Arp lagde den ind over til Julius Askou der headede den perfekt mod mål. Den var tæt på, men Nordin Bakker nåede den lige ved overlæggeren.
Vi pressede godt frem mod det midtjyske mandskab og efter tre minutter, kom Fiete Arp endnu en gang i spil. Han lagde en perlebold til Nikolaj Juul-Sandberg, der lagde den ind over til Noah Ganaus. Det gav Noah Ganaus en kæmpe chance på mål, der desværre gik på overlæggeren.
De første 15 minutter af kampen fik vi sat os igennem og sad fint på spillet med god intensitet. Størstedelen foregik på FC Midtjyllands banehalvdel, og når den kom over på vores, stod bagkæden fast.
Med 24 minutter spillet kom Friday Etim på bolden med en stor chance på Martin Hansen, men Martin Hansen kastede sig så lang han var, og greb den lige i hænderne. Et minut efter fik FC Midtjylland frispark, som blev skudt ind over til Mads Bech, der headede den i nettet til 1-0.
Målet af midtjyderne gav dem blod på tanden og spillet blev nu vendt mere til deres fordel. Vi mistede grebet om vores eget spil. Det gjorde, at de fik huller til at trække frem i banen og skabte chancer.
I minut 34. fik FC Midtjylland endnu et hjørnespark der lå lige i benene på dem, men Martin Hansen kastede sig igen efter bolden og nåede den lige på stangen, hvorefter riposten gik over mål.
Med fem minutter til pause kom vi lidt tilbage igen på sporet, hvor bolden blev spillet fornuftigt rundt. Dette gav en chance til Fiete Arp, der skød på mål, men den gik forbi. FC Midtjylland fik en hurtig kontra, men Julius Askou gik i en tackling og trak et gult kort.
I minut 42. fik Fiete Arp igen fat i bolden, men lagde den denne gang frem til Noah Ganaus der sparkede den i kassen til 1-1. Vi gik derfor til pause på pointdeling.
Begge hold kom fint tilbage efter halvleg. Der var kamp om spillet og det foregik meget på midten. Det var svært for begge mandskaber at trænge igennem. Det blev til enkelte chancer i begge ender, men ikke noget der blev til mål.
I 58. minut fik Julian Pauli fat i bolden på midten. Han bragte spillet fremad og lagde en flot aflevering til Adam Sørensen, der afsluttede, men det blev ikke til mere end ind i armene på Nordin Bakker.
Men i 62. minut var vi ikke vågne nede i forsvaret, hvilket Sofus Johannesen så og der sparkede han FC Midtjylland foran til 2-1. Efterfølgende havde vi svært ved at få bolden frem i banen og vi mistede pondus i vores spil.
Vi forsøgte os frem foran mål, men det førte ikke til noget. Midtjyderne var hurtige i deres kontraspil og det gjorde det svært for os at få vores spil til at hænge sammen. Det blev for let for dem og vi gav dem lov til at spille deres spil.
Vi kæmpede dog til sidste minut for at få bolden i mål. Vi havde spillet oppe foran Nordin Bakker de sidste minutter, men FC Midtjylland stod tætpakket og gjorde det svært for os. Der blev lagt fire minutter til kampen og det gav et lille håb om, at det måske ville kunne lykkedes for os. Men tiden gik og vi måtte se os slået ud af Betano Pokalen af FC Midtjylland her til aften.
OB’s startopstilling:
Martin Hansen – Adam Sørensen – Ulrik Y. Jenssen – Julian Pauli – Julius Askou (fredrik Ulvestad, 80.) – Marcus McCoy – Nikolaj Juul-Sandberg – Rasmus Falk (Anssi Suhonen, 49.) – Ismahila Ouedraogo – Fiete Arp (Christian Gammelgaard, 63.) – Noah Ganaus (Topi Keskinen, 63., Lasse Legolas (81.))
Gamechangere:
Viljar Myhra, Anssi Sohunen, Topi Keskinen, Christian Gammelgaard, Fredrik Ulvestad, Adam Amrani, Vitus Friis, Lasse Legolas, Mikkel Rakneberg
Næste kamp i 3F Superliga:
Vi spiller allerede igen på søndag den 1. november, når Silkeborg IF gæster os på Nature Energy Park kl. 14.00. Du sikrer dig billet her.




