Pointdeling på udebane mod ASA

19.09.2026 13:34

Efter en sen scoring af Mille Bech på straffespark sikrede vi os det ene point i lørdagens opgør mod ASA.

A-liga, 8. runde
Lørdag den 19. september kl. 13.00, XL Park, Vorup

ASA – OB Q 1-1 (0-0)
1-0: Anne Larsen (73.)
1-1: Mille Bech (88.)

Advarsler:
OB:
Frøya Stubgaard (32.)

Dagens dommer: Julie Alsbro Thomsen

Kampens forløb:
Lørdag middag klokken ét blev kampen mellem ASA og OB Q blæst i gang på XL Park i Vorup, hvor Aarhus’ røde kvindehold har midlertidig hjemmebane. Vi indledte kampen med at stå disciplineret i vores defensive blok og true på kontraangreb. Samtidig var det også på omstillinger, at ASA blev farlige, når vi fik skubbet frem, men striberne var hurtige til at komme på plads, og fik afværget hjemmeholdets omstillinger.

Første halvleg fortsatte som en tæt affære mellem to hold, der spillede lige op med hinanden. Ingen af holdene fik gjort sig farlige med afslutninger inden for rammen, før det, efter en god halvtimes spil, lykkedes ASA’s stærke nier at tage en bold til sig i feltet, men Worsøe havde styr på afslutningen.

De to hold gik til pause uden scoringer og resultatet 0-0 var også retvisende for, hvordan kampen havde udspillet sig indtil da.

Anden halvleg startede med lidt for meget spil inde i og omkring vores eget felt, og ASA fik to afslutninger på mål inden for de første ti minutter. Afslutningerne var dog ikke nogen som for alvor truede Worsøe i mål.

Vi kom også selv ud til halvlegen med mere mod og initiativ, og et af vores tætteste forsøg mod mål, skete efter en flot kombination mellem Frøya Stubgaard og Liv Rasmussen, men desværre sneg afslutningen sig lige forbi hjemmeholdets mål.

Kampen fortsatte med at være tæt og så ud til at have sat sig, da ASA lidt tilfældigt scorede på et langskud et par meter uden for vestresiden af vores felt. Bolden tilfaldt ASA’s nummer ti, efter lidt duelspil og til trods for højlydte protester fra vores bænk, blev der ikke dømt frispark til os i sekunderne op til målet.

I 87. minut tog Sofie Yde et løb i feltet og blev nedlagt på ulovligvis. Dommeren pegede mod pletten og til at tage det sene straffespark, stod Mille Bech klar, som sikkert og bestemt placerede bolden nede i hjørnet, til højre for hjemmeholdets keeper. Hun bragte os således tilbage i opgøret og vi gik ind i en intens afslutning på opgøret.

Det lykkedes ikke nogen af holdene at score deres andet mål, og efter en meget lige kamp endte det således med en pointdeling.

OB’s startopstilling: 
Laura Worsøe – Frøya Stubgaard, Laura Holt, Ida Olsen, Sofie Thrige (Laura Wadstrøm, 82.), Emilie Henriksen (Emma Ilijoski, 59.) – Lærke Friis (Mille Bech, 82.), Laura Pauli, Ester Dahlmann (Emilie Lajmiri, 69.) – Camille Rexbye, Liv Rasmussen (Sofie Yde, 69.).

Gamechangere: 
Celine Toft, Laura Sehested, Mille Bech, Emma Ilijoski, Emilie Lajmiri, Louise Wadstrøm, Sofie Yde.

Næste kamp i A-ligaen:
Tirsdag den 29. september tager vi imod AGF, hjemme på Nature Energy Park.
Køb din billet til kampen her.