Ajla Habibovic skriver lang kontrakt med OB Q

20.12.2023 08:00

Vi er i dag blevet enige med Ajla Habibovic om at forlænge hendes nuværende kontrakt, så den løber til udgangen af 2026. Den dynamiske midtbanespiller har i efteråret 2023 vist sig godt frem på midtbanen, hvor det er blevet til masser af spilletid, mål og assist. 

Ajla Habibovic debuterede tilbage i 2021. Siden da er det blevet til rigtig mange kampe, og det bliver nu til endnu flere kampe, da hendes kontrakt med OB Q er blevet forlænget til udgangen af 2026.

Det er også en stolt midtbanespiller, der har sat sine kravtæer på en forlængelse, der løber hele vejen frem til slutningen af 2026:

- Jeg ser noget potentiale i klubben og på holdet. Jeg tror på, at vi kan rykke op til sommer, og det vil jeg virkelig gerne være med til. Samtidig tror jeg også, at Odense Boldklub Q er den rette klub for mig i forhold til min udvikling i fremtiden. Jeg føler mig desuden også tryg ved pigerne og staben, og det er blandt andet også det, der får mig til at ville blive i klubben, udtaler Ajla Habibovic.

Det seneste halve år har budt på masser af spilletid for den unge midtbanespiller, der også har U-landsholdserfaring. Derfor er det også en glad og tilfreds sportschef, der har fået lavet en længerevarende aftale:

- Ajla er endnu et produkt af Fynsk ungdomsfodbold & ungdomsakademiet Team Odense Q og startede 2011 i B.67 & holdt så pause i knap et år i 2013, inden hun kom til OB i 2014 og derefter til Team Odense Q i 2016, udtaler sportschef John Bæksted og fortsætter

- Ajla har også international erfaring via ungdomslandsholdskampe, og så har hun vist, at hun hele tiden bygger på sit spil i OB Q, samt hun udvikler sig også menneskeligt udenfor banen. Derfor er jeg og OB Q ekstra glade for at Ajla har valgt at forlænge sin kontrakt i flere år. Ajla tror på os, og vi kan nu se frem til endnu flere spændende år sammen.

Ajla Habibovic står noteret for 59 kampe og 11 mål i OB Q. Derudover står hun noteret for 15 U19-landskampe & 2 U16-landskampe.