Reese Moffatt er stribet i hele 2024

07.12.2023 13:00

‎ Vi er i dag blevet enige med Reese Moffatt om en kontraktforlængelse, der dækker hele 2024. Dermed får den boldsikre midterforsvar mulighed for at bygge videre på et flot efterår, der både har budt på mål og mange clean sheets.

Reese Moffatt, 23, sluttede sig til os tilbage i sommeren 2023, hvor hun blev hentet til klubben sammen med Zoe Hasenauer og Katie Soderstrom. Opholdet har været en stor succes og ambitionerne om kvindeligaen har været en af grundene til at hun har takket ja til at fortsætte hos os i hele 2024.

- Jeg har besluttet at forlænge min kontrakt, fordi jeg tror på holdet og klubben samt det, vi forsøger at opbygge. Sådan en rejse vidste jeg at jeg ville være en del af og ikke gå glip af.

Siden sin ankomst har hun nærmest været fast inventar i midterforsvaret med blandt andet Ida Marie Jørgensen og Arna Traínsdottir. Derfor er det også en meget tilfreds sportschef, John Bæksted, der er glad for samarbejdet bliver forlænget med os.

- Reese har bidraget stærkt til vores hold både på og udenfor banen. Ikke bare har hun et højt niveau, men hun har bidraget positivt til konkurrencen i hele forsvaret og dermed øget niveauet hos sine medspillere, samt hendes personlighed har passet super godt ind i truppen, derfor har vi blandt andet forlænget kontrakten med hende. Udtaler John Bæksted.

Reese Moffatt er pt. hjemme i Canada på juleferie og står noteret for 14 kampe og 2 mål for os.