Meagan McClelland er ny målmand i OB Q

26.02.2024 10:54

2 bliver til 3, når vi udvider vores målmandsteam med amerikanske Meagan McClelland, der er stødt til truppen fra Gotham FC.

‎Meagan McClelland er 23 år gammel og er oprindeligt fra New Jersey, og udover Gotham FC har hun været tilknyttet San Diego Wave Fútbol Club, Chicago Red Stars og Rutgers University Athletics og har desuden også repræsenteret det amerikanske U17-landshold. Den energi og den erfaring tager hun med sig, når hun fremover skal vogte målet i en striwert trøje.

2023 har været et succesrigt år for Meagan, hvor det blev til et amerikansk mesterskab - og forhåbentlig kan hun i 2024 skrive en oprykning på fodbold CV'et. Det er i hvert fald hvad den ny målmand håber på at kunne opnå.

- Jeg har hørt mange fantastiske ting om klubben fra de mange amerikanere, som der er i klubben. De har fortalt hvor fedt det er her, hvor godt det fungerer på banen og udenfor banen. Det gjorde mig i første omgang interesseret og da OB også var interesseret i mig, så var det bare at få en aftale i hus, udtaler og hun og fortsætter

- Målet for mig er selvfølgelig en oprykning. Det gælder både for mig, for holdet og for resten af klubben, og jeg glæder mig til at komme i gang med at jagte det mål.

Det har været et stort ønske fra både træneren Kristian Mørch og sportschef John Bæksted, at få styrket målmandspositionen. Derfor er det også en tilfreds cheftræner, der har en bekymring mindre med tilgangen med Meagan McClelland.

- Vi har i forvejen 2 målmænd, men vi har valgt at tilføje Meagan til truppen, for at sikre os mod evt. skader og fordi også har et ønske om at øge konkurrence på netop den position. På den måde er der både tale om talentudvikling og præstation, udtaler cheftræner Kristian Mørch og fortsætter

- Meagan kommer fra større miljøer end vores og så kommer hun med U-landsholdserfaring. Hun vil derfor være med til at øge vores niveau. Hun er en keeper, der er en stærk shotstopper og som samtidig også kan spille med fødderne. Det er de egenskaber vi ser frem til at kunne drage nytte af på holdet.

Meagan McClelland tiltræder på en kontrakt frem til sommeren 2024, med mulighed for en 12-måneder forlængelse indskrevet i kontrakten. Hun har fået tildelt trøjenummer 1 og fik en uofficiel debut mod Boldklubben Marienlyst U15 Drenge i fredags.