Hjemmebanedebut for De Unge Striber
30.07.2024 13:11
Lørdag er det ikke kun førsteholdstruppen, der har hjemmebanedebut, da vores nye junior fanklub, De Unge Striber, også har første hjemmekamp. Før kampstart er der nemlig autografskrivning, besøg af Katten Victor og mulighed for at sætte sit præg på en OB-trøje i Faxe Kondi Familiezonen.
Når vi lørdag sparker sæsonen i gang på Nature Energy Park, vil der være særligt fokus på aktiviteter og fællesskabet hos de yngste fans i den nye junior fanklub, De Unge Striber.
I Faxe Kondi Familiezonen kan de yngste striber derfor varme op til kamp med besøg fra Katten Victor og autografskrivning med OB-spillere. Og som noget helt særligt kan børn og unge denne dag være med til at sætte sit helt eget præg på en OB-trøje, som førsteholdet spiller i senere på året.
I pausen trækker vi desuden lod blandt medlemmer af De Unge Striber om at deltage i straffesparkskonkurrence med fede præmier på højkant.
Vil du gå på banen med vores anfører?
Hele sæsonen vil det være muligt for medlemmer af De Unge Striber at komme tættere på OB ved at gå med vores anfører på banen til hjemmekampene på Nature Energy Park. Send en mail til [email protected] for at deltage i lodtrækningen. Husk at skrive et telefonnummer på en forælder.
Har du endnu ikke tilmeldt dit barn til De Unge Striber?