OB Q sælger Kelsey Hill i rekordhandel

31.07.2024 08:16

Vi er blevet enige med en unavngiven klub i den bedste række i USA om en transfer af forsvarsspiller Kelsey Hill, der med øjeblikkelig virkning skifter i en handel, der er den største af en kvindespiller på Fyn.

Spillerne er vendt tilbage efter sommerferie, og der er et velkendt ansigt mindre. Vi er nemlig stolte af at kunne offentliggøre at Kelsey Hill er blevet solgt i en rekordhandel til en unavngiven amerikansk klub i den bedste række.  

Dermed blev det kun et halvt år i striber for Kelsey Hill, der nu får muligheden for at prøve sig af på højeste niveau i sit hjemland. Selvom Kelsey kun har været her siden vinteren 2024, så ser hun tilbage på en skøn tid i Odense. 

- Jeg er utrolig taknemmelig for den fantastiske oplevelse, jeg havde hos OB Q. Jeg har udviklet mig meget både som spiller og som person i løbet af min tid der, og jeg vil altid værdsætte minderne og venskaberne, jeg har skabt. Jeg er meget taknemmelig for træneteamet og folkene bagved for al deres hjælp og vejledning. Jeg er også begejstret over at skulle tilslutte mig et USL-hold og være en del af den spændende nye æra for kvindefodbold i USA. Tak til alle i klubben og til fansene for at være en betydningsfuld del af min rejse, siger Kelsey Hill.  

Det seneste halve år har Kelsey været en del af en bomstærk i OB. En defensiv der lukkede færrest mål ind af alle holdene i 1. division og Gjensidige Kvindeliga . Blandet andet derfor har direktør John Bæksted har også kun rosende ord tilovers for den erfarne forsvarsspiller, der vender snuden mod USA igen.  

- Kelsey er en fremragende forsvarsspiller, der har været en del af et betonforsvar i OB. Hun har vist den rette indstilling hele vejen igennem og har i samarbejde med vores dygtige trænerteam lagt på og vist en fantastisk udvikling. Vi hentede en spiller, som havde fået minimal spilletid i nok verdens bedste liga NWSL, og nu kan vi sende hende videre med masser af selvtillid. Det er også et skulderklap til hele holdet, så et skifte til den bedste række i hjemlandet er et helt fortjent.  

At det er endt med et salg af Kelsey Hill, er noget, som både John Bæksted og OB har vidst var en potentiel mulighed. Men at det skulle ende i et rekordsalg, og så endda efter seks måneder, var altså ikke noget, der stod skrevet i bøgerne, da hun kom til klubben i januar 2024.  

- Vi har hele tiden vidst, at Kelsey kun var her på lånt tid, da vi troede på hendes potentiale og evner. Derfor var vi også forberedt på bud på hende. Der kom flere bud, og det gjorde det også sværere og sværere. Derfor endte det også med et salg, der er en klubrekord og et meget flot salg i Danmark. Jeg er stolt på klubbens og på Kelseys vegne oven på det, og vi ønsker hende alt det bedste fremover, siger John Bæksted.  

Det blev til 10 kampe og 1 mål for Kelsey Hill. Hendes eneste mål faldt også i hendes sidste kamp, da hun scorede til 3-0 mod FC Thy Thisted.  

Tak for tiden i striber Kelsey, vi ønsker dig held og lykke fremover!