- Det er en ære at være anfører for sit land

Foto: Johan Søgren Jensen - Fodboldidioterne 

Der var 37 grader og høj sol, da Noah Lassen og det danske U17-landshold for et par uger siden landede på Cypern. Foran dem lå en slutrunde, som for en hver ung fodboldspiller, er en drøm at deltage i.

-  Det er jo en drengedrøm, og det er noget, jeg har arbejdet for længe. Jeg har set frem til det, og jeg har altid håbet på, at jeg en dag kunne stå en til EM-slutrunde og repræsentere Danmark. Det er selvfølgelig kæmpestort, siger Noah Lassen, der til dagligt spiller på det stribede U19-hold.

Spænding til det sidste i gruppespillet

Selve slutrunden startede perfekt for de danske U17-drenge, der i første kamp slog Wales 2-0. I anden kamp måtte de dele i porten med Kroatien, og da det desværre blev til et tungt nederlag på 4-0 mod Østrig i sidste runde af gruppespillet, så det for en kort stund sort ud for Noah og hans holdkammerater.

- Det var helt mærkeligt. Hele holdet var skuffet og sure efter kampen mod Østrig, fordi vi troede, at vi var røget ud. Efter kampen fandt vi så ud af, at Kroatien havde smidt point, og at vi var gået videre. Det var lidt svært at finde ud af, hvordan man skulle reagere. Skulle man være glad, sur, ked af det eller skuffet? Men vi fik hurtigt bearbejdet den kamp og kiggede fremad, fortæller Noah.

Erfaringen fra U17-ligaens straffesparkskonkurrencer bar frugt

Videre til kvartfinalen og her stod de overfor Tjekkiet. Efter 90 benhårde minutter stod det 1-1, og derfor måtte kampen afgøres fra straffesparkspletten. Her kunne man i sandhed se, at man i de danske ungdomsrækker tit står overfor straffesparkskonkurrencer, fordi Danmark tog sejren efter fem scoringer og en flot redning.

-  De fleste har jo prøvet det i ligaen herhjemme, men det er bare noget andet til en slutrunde. Det er et andet pres, men heldigvis havde vi nogle gode skytter, der alle scorede, mens vores keeper reddede en vigtig bold. Det var dejligt at vinde den og gå videre, siger Noah.

I semifinalen stod de overfor Italien, og her lykkedes det for Azzurri-drengene at komme tidligt foran. Det mål blev det eneste, og derfor sluttede turneringen her for Noah og det danske U17-landshold.

Én kamp ad gangen

Men når Noah kigger tilbage, er det med en stolthed over, at stien er fulgt, og at de nåede så langt til slutrunden:

- Vi kom med den gameplan, at vi tog hver kamp én efter én. Vi startede med først og fremmest at skulle kvalificere os og gå videre til Elite Round, så vi kunne komme til EM. Her ville vi gerne videre fra gruppen. Da vi kom videre fra gruppen, ville vi gerne til semifinalen, og efter semifinalen vil vi gerne i finalen. Selvfølgelig var vi skuffet efter kampen mod Italien, men vi kigger også tilbage på en rejse, vi er rigtig stolte over.

- Jeg er vokset med opgaven

Selvom det var Noahs første slutrunde i nationaldragten, er han efterhånden en erfaren ung mand, når det kommer til at repræsentere Dannebrog. Under hele kvalifikationen har han været en fast mand i startopstillingen, ligesom han også længe har båret anførerbindet på holdet. Det samme var også gældende på Cypern til EM-slutrunden.

-  Det er en ære at være anfører for sit land. Det er ikke noget, man bare falder naturligt ind i, men jeg er vokset med opgaven og er blevet mere vant til det, siger han, inden han peger på de ting, han tror, der er afgørende for, at man kan være en god anfører:

- Jeg tror, det handler om at have nogle gode værdier, og at man går forrest både inde på banen og udenfor banen. At man er en, der tager ansvar på holdet og sørger for de basale ting, såsom at alle opfører sig ordentligt, taler pænt og hjælper hinanden med de ting, der skal til.

Som anfører kan Noah desuden også trække på sin erfaring fra samme rolle på Akademiet i Odense, hvor han både som U15- og U17-spiller har båret bindet.

Noah Lassen er nu tilbage i Ådalen, hvor han træner med resten af U19-holdet, indtil de om få uger går på en velfortjent sommerferie.