Rylan Childers: Nu ved vi hvad der kræves for at skabe chancer.

16.03.2024 16:00

1-1 var resultatet efter 90 minutters fodbold på Svanemølleanlægget hvor modstanderen var B.93. En kamp, der bød på stor bolddominans fra vores side af, og hvor der specielt i anden halvleg var mulighed for flere point.

‎En af dem, der spillede alle 90 minutter var Rylan Childers, der også fik officiel debut i den striwerede trøje. En kamp som hun dog ikke er helt tilfreds med

- Den første kamp er altid svær. Der er mange ting man lige skal vænne sig til, alt lige fra intensiteten til, at man skal være på fra starten. Den første kamp er som sagt altid svært, men det betyder selvfølgelig ikke, at vi er tilfredse med 1-1. Vi har lært en masse i dag som hold, og nu har vi noget at arbejde med, der skal være med til at sikre, at vi vinder kampe fremover.

Selvom Rylan ser tilbage på kampen med lettere kritiske briller, så var der dog positive ting at tage med fra kampen.

- Jeg synes vi lykkedes med at få sat spil med sammen og at vi lykkedes med at få skabt chancer. Nu ved vi hvad der kræves for at skabe chancer, nu skal vi bare sørge for at chancerne bliver til mål. Selvom vi har flere chancer end dem, så var det bare ikke nok i dag og det skal vi ændre på, hvis vi gerne vil til tops.

Det var desuden også Rylans første kamp i den striwerede trøje. Hun spillede hele kampen og overtog også anførerbindet, da Signe Boysen blev skiftet ud efter 60 minutters tid. Det var derfor også en glad midtbanedynamo, der var glad for at endelig at kunne få debut.

- Det var sjovt at få debut og jeg havde set frem til. Jeg er glad for at have fået muligheden for at spille på det her hold, og sammen med de her skønne spillere. 

- Det er svært at vurdere sin egen performance, som hold arbejder vi for hinanden. Personligt er der flere ting jeg gerne vil forbedre, men jeg skal lige lade det bundfælde sig og så er jeg klar til den næste kamp.

Hvis du vil se Rylan Childers og de andre nye striber i aktion, så skal du sætte kryds i kalenderen 23/03 kl. 14.00 hvor modstaderen hedder AaB. Kampen spilles på Nature Energy Park og du kan købe din billet på www.ob.dk/billet