Emile Henriksen: Det’ en mærkelig følelse

06.10.2024 18:00

‎Det startede så godt, men så stod der 2-0 og til sidst stod der 3-0 mål på måltavlen. Det var status efter dagens besøg på Vestegnen. Med andre ord et klart nederlag. 

Trods nederlaget, så mener forsvarsspiller Emilie Henriksen ikke at resultatet er så retvisende, hvis man også kigger på spillet på banen.

- Det er lidt en mærkelig følelse jeg står med lige nu. Godt nok taber vi 3-0, men jeg synes ikke at resultatet stemmer overens med det, der skete inde på banen. Jeg føler at vi var overlegne store dele af kampen. Vi er bare ikke kyniske nok, hverken offensivt eller defensivt, så vi kan stå med hverken uafgjort eller sejr, fortæller Emilie Henriksen

Det er specielt den manglende kynisme og evnen til at lukke Brøndby ned, der ærgrer forsvarsspilleren. Hun anerkender dog også, at holdet begår fejl, der kan gå i 1. division, men som man bliver straffet for Gjensidige Kvindeliga.

- Vi har 1 skud på overliggeren og 2 på stregen, der ikke går ind og så får vi bare ikke lukket ned defensivt. Vi laver nogle fejl, der ikke må ske på det her niveau og så bliver vi bare straffet af nogen, der er bedre til det. Det handler om at være mere klar, være mere afklaret omkring taktikken; falde når vi skal falde og prikke den ind, når man skal prikke den ind.

Næste gang at holdet skal på banen er lørdag, når modstanderen HB Køge. HB Køge er ligesom os også en del af midterfeltet, der kæmper med at hægte sig på toppen. Hvis det skal blive til sejr på lørdag, så har den erfarne forsvarsspiller også, hun mener nemlig, at der er stor ligheder mellem Brøndby og HB Køge

- Vi spiller super godt de første 20 minutter af kampen og har også perioder hvor vi dominerer. Hvis vi kan gøre det i 90 minutter og samtidig lukke ned bagfra, så burde det ikke hedde 3-0 næste gang.

- Køge spiller på mange måder som BIF. De spiller også med en flad 5-back-kæde, så det vi har lykkedes med i dag, skal vi tage med på lørdag, og samtidig ved så også hvad skal undgå for at undgå, at det ender som i dag.


Du kan sikre dig billet til kampen på lørdag på www.ob.dk/billet - og husk at sæsonkort også giver adgang til OB Qs kampe.