Kristian Mørch: Vi skal levere en helstøbt indsats uden udfald.

27.09.2024 10:00

Ovenpå sidste weekends skuffelse mod B.93 er Kristian Mørch og resten af kvindeholdet klar til at give den gas på Nature Energy Park, når Kolding IF er modstanderen.

‎Det er det andet opgør på kort tid med Kolding IF. Tidligere på måneden spillede vi pokalkamp i Kolding, hvor det blev til en sikker 2-1 sejr. Udover videre avancement i Kvindepokalen så var kampen også starten på en ny målstime.

For efter man i de første 4 kampe blot havde scoret 3 gange, så har man i de seneste 3 kampe scoret 6 mål. At man nu har fået hul på målkontoen er ikke en tilfældighed, mener cheftræner Kristian Mørch.

- Vi har ændret strategien en anelse, så vi spiller chancerne større og så er kendskabet til hinanden øget og dermed også hinandens styrker og svagheder. Det betyder at vi nu bedre ved hvordan vi skal spille hinanden gode. Tilfældigheder spiller også en rolle.

 

Pointene skal følge med

At man er begyndt at score flere mål betyder dog ikke at pointene er fulgt med, man har nemlig kun fået 2 point og en sejr i Kvindepokalen, men det er det næste som holdet skal arbejde på.

- Efter vi har kæmpet med at få scoret i de første par runder, så har vi nu 3 runder i streg, scoret 2 mål og det skal vi blive ved. Omvendt har vi også holdt modstanderen på et minimum af chancer, men stadig ikke holdt dem fra at score, det bliver det næste fokuspunkt, udtaler han.

Selvom at man for nylig slog Kolding IF i Kvindepokalen og de er placeret under os, så er det ikke fordi, at man kommer til at tage let på den kommende modstander.

 

Et unikum i dansk kvindefodbold

Ifølge cheftræneren er Kolding nemlig et unikum i fodbolddanmark. De spiller på en anden måde end de fleste og selvom at resultat-statistikken burde få alarmklokkerne til at ringe de fleste steder, så spiller holdet med selvtillid.

- På overfladen burde Kolding IF være et hold, der udstrålede krise, de har kun vundet 2 ud af de 24 seneste kampe. De har samlet en energi om, at de er forbedring og fremgang, på trods af at statistikken. Normalt ville man tro at det ville være et hold i krise, men de spiller med stor selvtillid, hvilket man skal være opmærksom på inden man går ud på banen. De spiller på en måde, hvor det bliver svært at holde et højt pres og så spiller de samtidig et spil hvor der skal være mindst muligt åbent slagudveksling. Vi kommer til at håndtere mange lange afleveringer og det bliver en spændende udfordring, fortæller cheftræneren og fortsætter,

- I Pokalen var vi dominerende i hele kampens forløb og det skal vi være igen. Vi skal spille på deres halvdel, komme i deres felt,  sørge for at være først på bolden og skal gerne lave flere mål end sidst. Sidst holdt vi Kolding fra at skabe chancer og det mål de fik i pokalen var et mirakel-langskud. Til den her kamp skal vi derfor forsøge at konvertere flere af vores angreb til skud og chancer, fortæller cheftræneren.

 

En helstøbt indsats er vejen til 3 point

Så selvom at man har respekt for modstanderen, så er det ikke fordi man vil nøjes med 1 point i morgen. Man går efter sæsonens første hjemmebanesejr og de 3 point - og den skal gerne komme i 3. forsøg efter at man har spillet 2 uafgjorte på hjemmebane

Så hvorfor skal man så tro på sejren i morgen?

- Fordi vi på ethvert målepunkt og datapunkt er bedre end Kolding. Vi skal derfor sørge for at levere en samlet helstøbt præstation over 90 minutter uden udfald, afslutter Kristian Mørch

Der er kickoff lørdag d. 28. kl. 15.00 og der er gratis adgang med sæsonkort, mens at billetter kan købes på www.ob.dk/billet.

Ønsker du at streame kampen så kan dette gøres på kvindeliga.live, hvor du kan oprette et uge-abonnement til 59kr eller købe adgang til hele ligaen resten af sæsonen for 349,-