
Det ender uden fynske point mod FC Nordsjælland
31.08.2025 16:06
Trods en føring ved pausen efter et flot frisparksmål af Fiete Arp, er det gæsterne fra FC Nordsjælland, der kan tage hjem med tre point denne søndag på Nature Energy Park.
3F Superliga, 7. runde
Søndag d. 30. august kl. 16.00, Nature Energy Park
OB-FC Nordsjælland 1-2 (1-0)
1-0: Fiete Arp (27.)
1-1: Gustav Grubbe (49.)
1-2: Ola Solbakken (60.)
Advarsler:
OB: Julius Berthel Askou Harvey (33.)
FC Nordsjælland: Peter Ankersen (37.) Mark Brink (38.), Jens Fønsskov Olsen (53.), Nicklas Røjkjær (83.), Alio Souleymane (89.)
Dagens tilskuertal: 10.915
Dagens dommer: Sandi Putros
Kampens forløb:
På et tætpakket Nature Energy Park, blev søndagens superligaopgør sat i gang med en fantastisk lydkulisse i ryggen på striberne. Modstanderen var nordsjællænderne fra Farum.
Striberne kom flyvende fra start, hvor Jay-Roy Grot allerede efter et par minutters spil fik sendt bolden mod mål. En stor redning fra Andreas Hansen var det eneste der stod i vejen for en tidlig scoring.
Få minutter efter måtte den gulklædte keeper igen lange en stor redning op, da Max Ejdum trykkede af på mål.
Efter 20 minutters spil var striberne igen tæt på en stor chance. Adam Sørensen sendte et tidligt indlæg mod bagerste rum i feltet, hvor Noah Ganaus var lige ved at få foden på.
Efter 27 minutter kunne det dog ikke længere undgås. Striberne skulle foran og det kom de. Med største finesse sendte Fiete Arp bolden i nettet direkte på frispark.
Herefter var første halvleg fortsat en tæt affære, men med flest chancer til de stribede fra Fyn.
Anden halvleg startede dog langt fra lige så godt som første. Efter 49 minutter udlignede Caleb Yirenkyi, efter at have driblet sig fri til afslutning i feltet.
Efter en times spil blev det desværre til endnu en scoring for udeholdet, da Ola Solbakken sendte bolden i nettet på et frispark.
Vi fik i kampens næste minutter skabt flere store chancer. Efter en god aktion fra Noah Ganaus var det tæt på at Gustav Grubbe kunne afslutte på mål efter et fladt indlæg. Få minutter senere var det Yaya Bojang der steg højst på en frisparksmål, men sendte den desværre snert forbi mål.
Vi blev ved med at presse på mod slutningens, mens gæsterne forsøgte at trække tempoet ud af kampen. Det lykkedes aldrig at vende resultatet tilbage, og derfor måtte de mange fremmødte fynboer tage slukøret hjem fra Bolbro.
OB’s startopstilling:
Theo Sander – Nicolas Bürgy, Julius Berthel Askou Harvey (Bjørn Paulsen, 59.), Yaya Bojang – Leeroy Owusu, Ismahila Ouedraogo (William Martin, 90.), Max Ejdum (Gustav Grubbe, 45.), Adam Sørensen – Fiete Arp – Noah Ganaus (Elias Hansborg-Sørensen, 73.), Jay-Roy Grot
Gamechangere:
Martin Hansen, Bjørn Paulsen, Gustav Grubbe, Marcu McCoy, Nikolaj Juul-Sandberg, William Martin, Elias Hansborg-Sørensen, Magnus Andersen, Mads Abrahamsen
Næste kamp:
Lørdag den 14. september kl. 18.00 mod Silkeborg IF på Jysk Park. Du sikrer dig billet her.