
Klart nederlag i sæsonens første kamp
01.02.2025 16:00
4-0 og 2 mål i hver halvleg. Det var status ovenpå Peer Lisdorfs første træningskamp for OB, der led et klart nederlag til AGF på 4-0. Dermed fik den nye sportsmanager ikke den bedste start på den nye tilværelse i OB. Trods det klare nederlag, så er der stadig mange positive ting at tage med fra kampen, og det er det, han ønsker at minde spillerne om.
Det var mere end bare usædvanligt koldt, da AGF i dag var gæsterne i sæsonens første træningskamp, der blev spillet på Marienlystcentret. Det var da også gæsterne som var mest kølige foran mål, sammenlignet med os, til trods for at indledningen bød på flere skud på træværket.
Hele 4 gange fik vores keepere mulighed for at hente bolden i nettet, mens AGF holdt rent bur. Trods det klare nederlag, så sportsmanageren det hele med ophøjet ro og tager de positive ting med fra kampen.
- Det er selvfølgelig skuffende at tabe 4-0, det sagde jeg også til spillerne, men som jeg også sagde, så vil jeg hellere fokusere på de ting, der virkede, udtalte sportsmanager Peer Lisdorf ovenpå nederlaget og fortsatte;
- Vi lykkedes med det høje pres og rammer også træværket et par gange, inden at de scorer til 1-0. Selvom at det er en træningskamp, så ændrer det ikke på at mål ændrer kampe. Første mål giver dem medvind og det ødelægger de ting som holdet har trænet på i opstarten.
Kampen var som nævnt den første i denne vinteropstart, mens det var AGF's anden i samme periode - og selvom at holdet lukkede 4 mål, så er det ikke keeperne der bærer ansvaret for nederlaget.
- Selvom at vi lukker 4 mål ind, så synes jeg ikke man kan klandre keeperne. Vi er i dele af kampen for uafstemt i presset og så får vi ikke lagt ikke pres på boldholdere ordentligt. Dette kombineret med at de samtidig er gode til til at straffe bagrummet som vi efterlader, gør at vi lukker 4 mål.
- Trods dette så er der positive ting at tage med fra kampen. I den indledende fase spiller vi rigtig godt, og når det presser vi gerne vil have er der, så virker det det skal vi tage med. Lige nu er man irriterreret og skuffet, men der er stadig mange der viser gode takter i presspillet.
Selvom at 2025s første kamp ikke kom med det ønskede resultat, så er det dog ikke noget som sportsmanageren hænger sig i. Han har fokus på næste kamp og processen.
- Vi skal hele tiden kigge fremad i en opstarten. Det er en proces, hvor vi hele tiden skal bygge på og blive bedre. Næste kamp er på udebane i Herning mod et selvtillidsfyldt FCM og der har jeg en forventning om at vi står bedre rustet med tanke på at vi får mere tid på træningsbanen.
Kvinderne drager til Midtjylland og spiller søndag kl. 12.30 mod FC Midtjylland.