Meryem Başkaya udtaget til U23-landsholdet

14.10.2025 12:16

I den kommende landsholdspause skal en af vores striber trække i den rød-hvide trøje, da Meryem Başkaya for første gang er udtaget til Danmarks U23-landshold.

For første gang er vores unge midtstopper Meryem Baskaya udtaget til det danske U23-landshold. 

Meryem Baskaya har tidligere repræsenteret Danmark på både U16-, U17- og U19-niveau, og nu venter altså den første samling med U23-holdet under landstræner Mark Strudal. 

Selv glæder den venstrebenede midterforsvar sig til igen at trække landsholdstrøjen over hovedet. 

- Det betyder utroligt meget for mig at være udtaget til U23. Det er et kæmpe del-mål, der går i opfyldelse, og en kæmpe motivation. Jeg glæder mig helt vildt til kampene, til at trække trøjen over hovedet og repræsentere Danmark, siger Meryem Baskaya. 

U23-landsholdet spiller to venskabskampe i oktober – først mod Finland den 22. oktober kl. 17.00, og dernæst mod Mexico den 25. oktober kl. 14.00. Begge opgør spilles i Finlands hovedstad, Helsinki. 

Stort tillykke med udtagelsen, Meryem!