
Er du OB's nye kommunikationschef?
02.09.2025 08:00
Vi søger en ambitiøs kommunikationschef, der kan løfte klubbens brand gennem de gode historier, der har rødder i vores fælles identitet og som peger frem – i en klub, der forener power, passion og fællesskab.
Fællesskabet omkring klubben vokser og vokser, og flere mennesker går op i og følger med i, hvordan det går for OB. Der er stor interesse for klubben, og derfor søger vi nu en kommunikationschef til at løfte klubbens brand og fortælle de gode historier.
Som kommunikationschef i OB får du det overordnede ansvar for klubbens kommunikation med særligt fokus på presse- og mediearbejde. Du bliver den drivende kraft i at positionere OB i tråd med klubbens værdier og identitet – internt i organisationen og eksternt overfor fans, medier og øvrige interessenter.
Du bliver ansvarlig for at implementere en netop udarbejdet kommunikationsstrategi, der har det overordnede formål at styrke OB’s position som Syddanmarks største sportsbrand.
Lyder det som dig, så kan du læse mere og søge stillingen herunder: