
Tung dag i Brøndby gav ingen point
07.09.2025 12:00
Solen stod højt på himlen, da vi i dag var på besøg i Brøndby. Dagens kamp bød blandt andet på to sæsondebutanter i start-11'eren. Emilie Henriksen var tilbage efter en længere skadesperiode, og samtidig var nylejede Rebeka Winther også at finde på toppen sammen med Anna Krog.
De første 10 minutter bød på offensivt spil fra vores side, hvor der var optræk til både store og små chancer – dog uden at det for alvor blev farligt.
Desværre måtte Emilie Henriksen udgå tidligt i kampen, og i de efterfølgende minutter skulle vi finde en ny struktur og rytme i forsvaret. Det blev udnyttet af Brøndby, der via en brysttæmning kom alene med Laura Worsøe og dernæst kunne sparke sig foran efter 20 minutter.
Efter 36 minutter var Rebeka Winther tæt på at bringe balance i regnskabet, da hun headede et indlæg fra Ajla Habibovic over mål. To minutter senere var selvsamme duo på spil igen. Ajla Habibovic stoppede et Brøndby-opspil og sendte bolden i dybden til Rebeka Winther, der dog ikke fik den bedste afslutning, da bolden blev sendt over mål.
Trods optræk til mere fik vi ikke udlignet i første halvleg. Desværre for os blev vejen til en udligning noget længere, da vi fik en dårlig start på 2. halvleg. Blot tre minutter var der spillet, før Brøndby havde bragt sig foran 2-0. Efter et hurtigt opspil blev bolden tacklet videre til Mathilde Rasmussen, der scorede uden chance for Laura Worsøe.
Ondt blev til værre, da Brøndby 10 minutter senere kunne bringe sig yderligere foran, da Julie Jorde oven på et cutback-indlæg snildt kunne score til 3-0.
Selvom vi forsøgte at få gang i mere, stod der primært Brøndby på spillet. Det var dem, der havde bolden mest, og det var dem, der havde flest og størst chancer. Desværre for os betød det, at de også fik lov til at score endnu et mål og gøre det til 4-0.
De sidste minutter bød på mere Brøndby-dominans, men vi fik dog lukket godt af takket være flere gode indgreb fra Laura Worsøe.
Der blev ikke scoret flere mål, og derfor kunne vi forlade banen med 0 point og et 4-0 nederlag.
Kampstats:
1-0 - Agnete Kristine Nielsen
2-0 - Mathilde Rasmussen
3-0 - Julie Aune Jorde
4-0 - Agnete Kristine Nielsen
Start 11:
Laura Worsøe
Emilie Henriksen
Meryem Baskaya
Ajla Habibovic
Mille Bech
Rebeka Winther
Silja Snerle
Anna Krog
Sofie Thrige
Lærke Tingleff
Marie Holmgaard
Bænk:
Julie Jensen
Carla Schulz
Björk Mølgaard
Sille Kloock-Jensen
Laura Pauli
Liv Rasmussen
Ida Meilstrup