
Seks spillere takker af i klubben efter sæsonen
17.04.2026 14:57
Når sæsonen slutter, tager vi i Odense Boldklub afsked med seks spillere, som for denne omgang har aftjent deres pligt i den stribede trøje.
I slutningen af maj færdiggør vi 2025/2026-sæsonen, og i den forbindelse siger vi farvel til seks spillere.
Det drejer sig om Tom Trybull, Bjørn Paulsen, Gustav Grubbe, Leeroy Owusu og Mads Abrahamsen, der alle har kontraktudløb denne sommer. Derudover takker også Theo Sander af, der vender retur til F.C. København, efter hans lejeophold med klubben er endt.
Før vi tager afsked, venter der dog stadig en række kampe i kvalifikationsspillet, og her tæller hver en stribe.
Inden sæsonen afsluttes, tager vi sammen afsked med de seks spillere, og klubben sender dem alle en tak for deres indsats i den stribede trøje.
En gang Odense. Altid Odense.




