Forsvarstalentet Mathilde Gade skifter til OB

24.06.2026 12:00

Den 16-årige forsvarsspiller Mathilde Gade skifter til OB efter flere år i Fortuna Hjørring, hvor hun har udviklet sig gennem klubbens talentmiljø.

Mathilde Gade startede sin fodboldrejse i GVL Løkken, inden hun som U10-spiller skiftede til Fortuna Hjørring. Her har den centrale forsvarsspiller været en del af et stærkt talentmiljø og samtidig markeret sig med udtagelser til både U14-, U15- og U16-landsholdssamlinger. 

Den centrale forsvarsspiller tager nu næste skridt i sin udvikling, når hun flytter til Odense for at blive en del af OB's U19-hold. Her skal hun kombinere fodbolden med sin uddannelse på Tårnbjerg Gymnasium og en hverdag på Elite College. 

– Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af OB. Det er en spændende mulighed for at udvikle mig både som spiller og menneske, og jeg ser frem til at komme ind i miljøet og lære mine nye holdkammerater at kende, siger Mathilde Gade.

Endnu et talent til Odense

Hos OB Q glæder sportschef Mikkel Bo Mikkelsen sig over at kunne tilknytte den unge forsvarsspiller:

– Mathilde er en moderne central forsvarsspiller med stærke defensive kompetencer og en god spilforståelse. Hun er proaktiv i sine defensive aktioner, passer godt til den måde, vi gerne vil spille på, og samtidig er hun rolig og komfortabel med bolden. Derudover er hun en hårdtarbejdende og konkurrenceminded spiller med en stærk mentalitet, som passer godt ind i vores miljø, fortæller Mikkel Bo Mikkelsen.

– Vi ser et stort potentiale i Mathilde og tror på, at vi kan hjælpe hende med at tage de næste skridt i sin udvikling her i OB Q, afslutter sportschefen.

Mathilde Gade får sin daglige base på OB's U19 Ligahold, men forventes samtidig at indgå i transition til klubbens A-ligatrup.

Mathilde Gade har underskrevet en treårig aftale med OB. Velkommen til OB!