
Vi henter ung tysker til angrebet
01.09.2025 08:28
Vi er blevet enige med den tyske klub, Fortuna Düsseldorf, om en transfer af den 23-årige tyske angriber, Jona Niemiec, der kommer til Odense på en treårig aftale.
Når truppen møder ind til træning mandag formiddag, bliver det med en ny spiller på bane 1 i Ådalen, da 23-årige Jona Niemiec har underskrevet en aftale med klubben.
- Jona Niemiec er en specialist, der passer til vores spillestil. Han har en fysisk pakke med kraft og fart, der gør ham mere særligt egnet for os, siger sportsdirektør i OB, Troels Bech.
Jona Niemiec har spillet 69 kampe i 2. Bundesliga for Fortuna Düsseldorf og i alt 77 kampe for førsteholdet, hvor det er blevet til otte mål og 10 assist.
- Jona allerede ganske mange kampe for en endnu ung spiller. Derfor ser vi et godt potentiale og glæder os på at samarbejde om at forløse det, siger Troels Bech.
- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan
Den unge angriber ser ligesom sportsdirektøren frem til bringe sine kompetencer i spil for OB.
- Jeg glæder mig. Jeg elsker nye udfordringer, og det er hvad det her er. Det er en god mulighed for mig, for at vise mig frem på et andet niveau, hvor jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe holdet med mål og assist, siger Jona Niemiec.
Aftalen mellem Jona Niemiec og OB lyder på tre år, og den varer derfor indtil sommeren 2028, og han kommer til at spille med nummer 11 på ryggen.